Birkegårdens Haver fejrede 30 års fødselsdag

I dag - den 1. juli - fejrede Birkegårdens Haver i Tågerup sin 30 års fødselsdag. 

Birkegårdens Haver fejrede 30 års fødselsdag
Inden borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune, holdt sin tale, fik han en snak med Merry Sørensen. Foto: Charlotte Koefoed

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Onsdag den 1. juli markerede Birkegårdens Haver deres 30-års fødselsdag med musik og underholdning fra klokken 13.

Ruds Vedby Garden og Eagles Cheerleaders fra Sorø optrådte, mens borgmester Martin Damm fra Kalundborg Kommune holdt dagens officielle tale.

Også Skjold Christensen fra TV Vestsjælland holdt tale, mens Eric Præst stod for den musikalske underholdning.

Fra festlighedernes begyndelse klokken 13 strømmede gæsterne til området, hvor fødselsdagen blev fejret, og Merry og Finn Sørensen samt Anett Sander havde travlt med at hilse på de mange venner og bekendte.

Efter talerne og opvisningerne var der kaffe og kage til alle ved et 30 meter langt kaffebord.

Historien om Birkegårdens Haver

Merry og Finn Sørensen har over tre årtier bygget Birkegårdens Haver op til en idyllisk oase med fredfyldte temahaver. Et udflugtssted, som omfatter fem fantastiske haver, især byder på hver sin særlige oplevelse året rundt.

Man kan opleve Danmarks største japanske have, en overdådige og farverige dansk-engelske haveen prægtig præriehave, en klosterhave med krydder- og lægeurter og ikke mindst den særlige permahave.

Birkegårdens Haver rummer også en minigolfbane og flere picnicområder, hvor man kan nyde sin medbragte mad. Man kan også gå i Birkegårdens café, Café Klokkeblomst ,som i dag også kan lejes til  familiefester. Endelig er der indrettet en stor gavebutik med særlige produkter

Hvert år har stedet besøg af godt 46.000 gæster fra hele landet. 

Merry og Finn Sørensen har datteren Anett Sander med i Birkegårdens Haver og hun har gennem årene bidraget med masser af inspiration og fornyelse. 

Del