Billetter til Seniorfesten kommer til salg 1. november

Der er Seniorfest i Hvidebækhallen torsdag den 4. februar. Lige om lidt går billetsalget i gang. 

Billetter til Seniorfesten kommer til salg 1. november
Johnny Hansen fra Kandis kommer solo og underholder til Seniorfesten i Hvidebækhallen den 4. februar. Billetsalget begynder søndag den 1. november. PR foto 

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Billetsalget til Seniorfest i Hvidebækhallen den 4. februar 2027 går i gang søndag den 1. november klokken 8.

Det plejer at at give kø ved salgsstederne, som for eksempel Meny, hvor alle, der kommer for at købe billetter til Seniorfesten, får en pose gratis morgenbrød med.

"Vi går gerne en ekstra mil for Niels-Erik Sørensen og H.F. Vestsjællands Venner. Der er ikke ret mange, der gør så meget, som de gør for en gruppe mennesker, der ellers ikke bliver arrangeret ret meget for," sagde købmand Peter Egebæk i sommer. 

Billetsalget starter klokken 8 hos Meny, og der er gratis morgenbrød mellem klokken 8 og 10.

Billetterne kan også købes hos Kvickly, Mr. Flemming i Høng og i Brugsen i Snertinge. Der er 700 billetter til salg. 

Hovednavnet er Kandis-forsangeren Johnny Hansen, der denne gang kommer solo. Husorkestret Butterflies kommer også og de plejer at fylde dansegulvet. Makkerparret Stine og Martin kommer også og underholder.

 

Del