Modelfoto.
Af TV-Kalundborg.dk kontakt@tv-kalundborg.dk
Onsdag kort før middag blev en bilist påkørt bagfra, da han var på vej mod syd på Kragerupgårdsvej i Ruds-Vedby.
Bilen, der påkørte ham, kørte derefter fra stedet. Det lykkedes dog politiet at finde bilen kort efter ved Sønderup. En 32-årig mand fra Slagelse blev derefter anholdt for at have forårsaget uheldet.
Han blev samtidigt sigtet for at være under påvirkning af euforiserende stoffer, og da han kørte uden gyldigt kørekort, og har gjort det flere gange før, blev bilen samtidigt beslaglagt. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport torsdag.