En 40-årig lokal mand blev søndag eftermiddag anholdt, og taget med på politistationen. Foto: Arkiv
Af Thomas Gosch thomas@tv-kalundborg.dk
Klokken 14:49 blev politiet tilkaldt, til en beruset mand, der havde hoppet i havnen ved Havneparken i Kalundborg.
Efterfølgende gik manden rundt og antastede personer i området og skabte utryghed. Der var tale om en 40-årig lokal mand, som blev kørt hjem af patruljen.
To timer senere var manden dog på spil igen, denne gang i Kordilgade, hvor han sad på et værtshus og optrådte forstyrrende. Han blev derfor anholdt og taget med på politistationen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Det er cool at være hot - foredrag hos Cafe Dyrehøj
15 april 2026