Arkæologer fortæller om årets fund på Kalundborg Museum
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Arkæologerne fra Museum Vestsjælland har det seneste år gennemført en række undersøgelser i Kalundborg, Odsherredog Holbæk, hvor de blandt andet har fundet spor efter en nedlagt middelalderlandsby, grubehuse og fund fra stenalderen.
Den nedlagte landsby blev fundet ved Kaldred og stammer fra middelalderen. I Bregninge fandt arkæologerne grubehuse fra den tidligste vikingetid, mens en prøvegravning forud for nedgravning af elkabler mellem Hovvejen og Søstremose resulterede i tusindvis af fund fra stenalderen. Arkæologerne har desuden restaureret en jættestue på Røsnæs.
Interesserede kan få indblik i både arbejdsmetoder og analyseresultater, når arkæologerne fortæller om undersøgelserne ved et foredrag på Kalundborg Museum torsdag den 28. maj klokken 19.00 til 21.00.
Billetter skal købes på forhånd via Museum Vestsjælland.