Amerikanerne kommer

Amerikanerne kommer

Der kommer et skib
Den 12. maj anløber krydstogtskibet MS Rotterdam Kalundborg Havn, og skibet, der kan medbringe ca. 2.600 passagerer, sender sin ’dyrebare’ last af primært amerikanske turister ud i området omkring Kalundborg. Selvom denne ’invasion’ har stået i kalenderen i månedsvis, er det først 16 dage før skibet lægger til, at Kalundborg Havn, Vores Kalundborg, Destination Sjælland og ikke mindst Kalundborgegnens Erhvervsråd, rykker ud med en efterlysning. Simone Jessen Hansen fra Kalundborgegnens Erhvervsråd går i en artikel, hér i TV-Kalundborg, ud og ”efterlyser foodtrucks, madboder, lokale aktører med mad, snacks eller drikke, kreative og håndlavede produkter, såsom hæklerier og strikarbejde, håndlavede smykker, lys, tekstil og kreative ting, kunst, illustrationer og print, keramik og brugskunst.”
Det er meget sent at komme med sådan en efterlysning, men som det senere fremgår af mit indlæg, så ønsker jeg hende held med foretagendet, og kommer også med et par tip til, hvordan Kalundborgegnens Erhvervsråd burde være gået til opgaven, hvis den skal flugte med rådets egne målsætninger.

Det er meget usikkert om eventuelle interesserede virksomheder sådan på 14 dage bare kan trylle 2-3 ledige medarbejdere og nok varer sammen til at lave en præsentabel gadebod, samt bemande den på selve dagen. Med så kort et aftræk, vil det klæde Erhvervsrådet, hvis der bl.a. blev stillet fragt af varer til rådighed, salgsassistenter (studerende?!?) til at supplere virksomhederne ved bemandingen af boderne, og vejledning i håndtering af creditcard-betaling, da der nok ikke er mange af de søstærke amerikanere, der har mobile pay eller danske kontanter.
Kan Erhvervsrådet ikke hjælpe med andet end et telt? I så fald burde det være oplyst ved interviewet med Simone Jessen Hansen.

Kalundborg skal ikke bare være ’et bump på vejen’
Jeg har ikke en producerende virksomhed, men jeg har masser af forslag til hvordan Erhvervsrådet kan gøre krydstogtsgæsternes besøg til andet end ”et stop på ruten, men et sted, man får lyst til at opleve igen”, som rådet selv skriver på sin hjemmeside under omtalen af MS Rotterdam-besøget.

Med udgangspunkt i at de amerikanske gæster er 55+ år, og på hele krydstogtet – udover Kalundborg – skal besøge bl.a. Helsinki, Stockholm og København, og Kalundborg således er i risiko for at blive sammenlignet med ’et bump på vejen’, er det indlysende at de nære ting for os kalundborgensere ikke nødvendigvis har den helt store effekt på besøgende fra udlandet. Lundbye, Vor Frue Kirke og Røsnæs er oplagte valg, men da amerikanere altid er glade for et godt forretningseventyr, så skal man nok hellere kigge på et samarbejde med bl.a. Novo.

Et par konkrete forslag

Guidede rundvisninger på Novo, og deres byggeplads, der i øjeblikket er en af Europas største byggepladser. Verdens største måske?
Amerikanernes viden om Özempic, Wegovy, og flere af insulin-produkterne er sandsynligvis langt højere end kendskabet til Lundbye og Vor Frue. Og tilmed er der intet på Novo-byggepladsen, der står helt færdigt, så der vil blive sået et lille frø i den nysgerrige gæst om at vende tilbage, når hele møllen står færdig.

Guidede rundvisninger i Kalundborg og omegn, hvor man følger i sporene på ”Carmen Curlers”-serien.
I Stockholm kan man komme på en Millenium Tour (Stieg Larssons Millenium-trilogi), i London adskillige guidede ture baseret på både fiktive og historiske personer (bl.a. Sherlock Holmes og Jack The Ripper), i New York stikker det helt af med ture dedikeret til tv-serier som Seinfeld, Friends, McCloud, osv., og Kalundborg skal selvfølgelig have en Carmen Curlers Tour.
”Carmen Curlers” er i skrivende stund solgt til ca. 20 lande, og med streamingtjenesternes mellemkomst når den potentielt ud til næsten 800 millioner mennesker. Mange europæiske lande er stærkt begejstrede for serien, og selv i USA er den blevet godt modtaget. Reklameværdien af ”Carmen Curlers” for Kalundborg er fuldstændig ubetalelig, men udnyttelsesgraden af reklamen er fornærmende ringe – hér har især kommunen fejlet katastrofalt, og i min optik grænser det til pligtforsømmelse.
Der kunne med ganske få midler skabes et mindre turist-mirakel, men øjensynlig har hverken Erhvervsrådet, Havnen, Vores Kalundborg, politikerne, Kulturudvalget, o.a. denne fantastiske mulighed inde på nethinden. Jeg gætter på, at det skyldes uvidenhed om serie-mediets magt, og en enøjet fokusering på erhvervsudvikling, men man kunne jo prøve Carmen Curlers Tour-idéen af et par weekender i løbet af sommeren – eller når et skib lastet med amerikanere lægger til kaj – og se om det trækker nogle turister til byen.
Inddrag eventuelt KAT, og bed dem om at sætte en enkelt scene fra serien i scene.

LEGO-showroom i Kordilgade.
Sæt en af de større ledige butikker i Kordilgade frit til rådighed for LEGO. Interessen for LEGO til børnebørnene vil helt sikkert trække de søfarende til gågaden, og så er det jo nærliggende at kigge lidt på hvad de lokale i øvrigt har at tilbyde, ”når vi nu alligevel er i gaden”. Kan evt. udvides med en B&O-butik, Pandora, etc. – de store brands trækker folk til bymidten, og så er det bare op til de lokale handlende, at slå til når gæsterne ”alligevel er i gaden”. Men nogen skal have krokodille-skindet op af lommen, og finansiere klargøringen af en butik (eller flere butikker?!?) i gågaden.

Stil 250 cykler og cykelhjelme til fri afbenyttelse på kajen ved anløbsbroen. (Kan eventuelt efterfølgende sælges til interesserede krydstogtsgæster).
Cyklerne skal signalere, at Kalundborg vitterligt er glade for at få besøg, og hvis det suppleres med en lille lærredspose med smagsprøver, en Kalundborg-refleks og pamfletter, kan man vist ikke tydeligere sige.

”VELKOMMEN TIL KALUNDBORG. Vi er rigtig glade for at se netop dig!”

Afspær en sikker cykelrute til bymidten for krydstogtsgæsterne. Lav eventuelt nogle guidede cykelture og vandringer ud på Asnæs-halvøen, besøg op i Asnæs-vindmøllerne (hvis det kan arrangeres med Lerchenborg og Hempel-fonden), og ture til Kalundborg-senderen (fokusér på senderens rolle under WWII – har til dato ikke mødt en amerikaner, der ikke er vild med WWII-historier).
Husk en kort introduktion til tegngivning som cyklist, og skiltning for bilisterne, der minder om, at der er ’nye bløde trafikanter’ på vejene!

Dette er bare nogle af de ting, der kunne sættes i søen, hvis man afsætter både den fornødne tid OG økonomi.

Intentionerne udspringer fra hjertet, men det er ikke der slagene vindes
Det oprigtige mål for Kalundborg Havn, Vores Kalundborg, Destination Sjælland og Kalundborgegnens Erhvervsråd er helt sikkert, at Kalundborg ikke blot skal være et stop på ruten, men et sted, man får lyst til at opleve igen. Men man mangler at gøre sig klart, at den slags koster både tid og penge. Selvom der vil være omkostninger forbundet med MS Rotterdam-besøget, så vil byen sende en samling glade og oplevelsesmættede krydstogtgæster tilbage på skibet, og det vil sætte sig spor i fremtidige – hyppigere – anløb af krydstogtskibe, og dermed flere indtjeningsmuligheder for vores forretningsdrivende. Den lille investering i fremtiden giver dermed mening, og hvis det lykkes, så forpligter det også, når der fremover anløber krydstogtskibe i vores bymidte. Større er den branche heller ikke – de snakker sammen, gør de!

Kalundborgegnens Erhvervsråd skal ikke med 16 dages varsel udsende et opråb, hvor man skyder med spredehagl, og beder revl og krat om at fylde teltene i Kordilgade. Den slags ønsker som Erhvervsrådet kommer med (og idéer som dem jeg har luftet her i indlægget), opfyldes ikke via himmelsk indgriben, men med benhård forberedelse og eksekvering, og det tyder det ikke på har været anvendt i dette tilfælde. Jeg håber selvfølgelig, at det lykkes at få skabt et attraktivt og spændende arrangement, og en oplevelsesrig dag for krydstogtgæsterne, og krydser fingre for at Erhvervsrådet ikke har skudt sig selv i foden, med den meget sene udmelding.

Amerikanerne kommer – og vi vil så gerne have at de bliver lidt længere
Amerikanerne kommer, ja, men hvis vi vil være sikre på, at både de, og andre turister, der måtte lægge vejen forbi, vil rejse herfra med en god oplevelse i maven, så kræver det meget mere end bare et opråb 2 uger før begivenheden skal løbe af stablen. Ansvaret for dette, ligger som i alle andre kulturpolitiske anliggender, hos kommunen!

Og drop så snakken om at alt skal ske på frivillig basis! Det er ikke tilfældigt at turisme betragtes som et erhverv, og det her skal gribes professionelt an!

Kenneth Sand, filmarbejder, tidl. best.medl. af Dansk Kunstnerråd, Kalundborg.