430 unge i Kalundborg står uden job og uddannelse

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

9,1 procent af de 15-24-årige i Kalundborg Kommune har ingen ungdomsuddannelse og er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Det er over landsgennemsnittet på 6,4 procent, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

430 unge i Kalundborg Kommune står uden job og uddannelse. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Gruppen omfatter unge mellem 15 og 24 år, som ikke har en ungdomsuddannelse og hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. I Kalundborg udgør gruppen 9,1 procent af kommunens unge. På landsplan er andelen 6,4 procent, svarende til omkring 43.400 unge.

Fald på 7,4 procent siden 2016

Ifølge analysens opgørelse er antallet af unge uden job og uddannelse i Kalundborg faldet med 7,4 procent fra 2016 til 2025. Dermed er tilbagegangen mindre end de 20 procent, der var det nationale delmål for 2025. Kalundborg er blandt de 74 kommuner, hvor reduktionen ikke nåede 20 procent.

Delmålet blev fastsat af et bredt flertal i Folketinget i 2017. Her aftalte politikerne, at andelen af unge uden job og uddannelse på landsplan skulle halveres frem mod 2030 sammenlignet med niveauet i 2016.

Kommunerne spiller en vigtig rolle

AE peger på, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at hjælpe de unge videre.

”Kommuner arbejder under forskellige vilkår, og kommunerne med mange unge uden job og uddannelse er typisk også presset på andre områder i deres budget. Det gør det sværere at investere i løsninger, der kan give de unge en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kommunerne hjælper blandt andet gennem den kommunale ungeindsats, hvor unge kan visiteres til den forberedende grunduddannelse, FGU, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, og andre indsatser.

”Vi ved, at den forberedende grunduddannelse er et relativt effektivt redskab til at rykke unge fra kanten til uddannelse og beskæftigelse. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til FGU’en,” siger Troels Lund Jensen.

Flytninger øger forskellene

Analysen viser også, at unges flyttemønstre øger forskellene mellem kommunerne. Næsten alle land-, oplands- og provinskommuner får en større koncentration af unge uden job og uddannelse som følge af flytningerne. I de fire største byer er virkningen omvendt.

”Mange unge flytter til de store byer for at studere, og dem, der gør det, kan i høj grad klare sig selv. Omvendt bliver unge med behov for en ekstra hånd i højere grad i den kommune, de er vokset op i. Det forstærker forskellene mellem land og by,” siger Troels Lund Jensen.