Den Grønne Ungdomsbevægelse arrangerer demonstration i Kalundborg
Den Grønne Ungdomsbevægelse, Nordic Climate Justice Coalition, Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev og andre klimaretfærdighedsorganisationer holder mandag den 17. august demonstration ved Kalundborg Refinery
Der er planlagt en demonstration mod Kalundborg Refinery mandag den 17. august. Arkivfoto: Multidroner.dk
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Mandag den 17. august er der demonstration ved Kalundborg Refinery.
Det er Den Grønne Ungdomsbevægelse, Nordic Climate Justice Coalition, Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev og andre klimaretfærdighedsorganisationer, der marcherer mod Kalundborg Refinery for at markere, at den danske grønne omstilling skal blive uafhængig af fossile udledere som olieraffinaderier.
De mener, at olieraffinaderier og lignende har et stort ansvar i klimakollapset og hedebølgen, der lige nu igen ruller indover Danmark og resten af verden.
Det skriver Den Grønne Ungdomsbevægelse på deres Facebookside.
Her står også, at der vil blive koncerter, taler og meget mere, som kommer til at forsøde tilværelsen på marchen rundt om raffinaderiet.
Det endelig program er endnu ikke meldt ud, men bliver lagt på på sociale medier senere.
Kalundborg Refinery har ikke vendt tilbage på TV-Kalundborgs henvendelse.