100 mennesker til strikkeforedrag
I sidste uge afviklede Hønses Garn i Høng Centret et velbesøgt arrangement, hvor en repræsentant fra Filcolana fortalte om den nye garnkollektion.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
I sidste uge afholdt Hønses Garn sit første større arrangement, da butikken inviterede til Filcolana-aften. Her kom en repræsentant fra Filcolana for at præsentere den nye kollektion for de mange fremmødte.
Interessen for arrangementet var stor, og lidt over 100 mennesker deltog i aftenen, der bød på både inspiration, hygge og gode tilbud.
Arrangementet foregik fra klokken 18 til 21.30, og ud over præsentationen af den nye kollektion var der blandt andet lodtrækning om en række spændende præmier.
Filcolana havde doneret en bog og net med de nye designs, mens Re:Designed havde sponsoreret en flot lædertaske. Tasken blev udloddet til den deltager, der kunne finde korn gemt rundt omkring i butikken under temaet "Blind høne kan også finde korn".
Også Normal var repræsenteret med forskellige lækkerier, ligesom butikken donerede en gratis vand til alle deltagere.
Hos Hønses Garn var der desuden rabat på Filcolana denne aften, hvilket fik mange af gæsterne til at gå på garnjagt i butikken.
Under arrangementet besluttede Karina fra Filcolana desuden at lægge yderligere to strikkekits i præmiepuljen. Det betød, at to heldige deltagere kunne gå hjem med gratis garn til et af de nye designs fra Filcolana.
Ifølge Karina fra Filcolana var arrangementet i Høng Centret muligvis det største Filcolana-event, der nogensinde er blevet afholdt.
"Det er noget af en præstation for en by som Høng og vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som fortæller, at de havde en skøn aften med masser af inspiration og hygge," fortæller Karina Hansen, der er indehaver af Hønses Garn.
Næste arrangement med Filcolana finde sted til foråret, når den nye forårskollektion skal præsenteres.