27-årig varetægtsfængslet i Kalundborg-sag
Manden blev i slutningen af marts anholdt i Kosovo efter flere år som internationalt efterlyst og blev mandag udleveret til Danmark.
TV-Kalundborg.dk kontakt@tv-kalundborg.dk
Manden, der er sigtet for to drab og et drabsforsøg i Kalundborg i 2020, blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør efter sin udlevering fra Kosovo.
Den 27-årige danske mand, der er sigtet for to drab og et drabsforsøg i Kalundborg i november 2020, er blevet varetægtsfængslet frem til den 25. August, efter et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg tirsdag. Det skriver Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjælland tirsdag eftermiddag.
Manden blev i slutningen af marts anholdt i Kosovo efter flere år som internationalt efterlyst og blev mandag udleveret til Danmark.
Han er sigtet for at have deltaget i skudepisoden i Kalundborg i november 2020, hvor to mænd på henholdsvis 21 og 24 år mistede livet, mens en tredje mand blev hårdt såret. Han er desuden sigtet for et drab og et drabsforsøg i Brønshøj i april 2020.
Seks personer er tidligere idømt livsvarigt fængsel for deres roller i sagen fra Kalundborg, mens yderligere to personer blev dømt i byretten, men senere frifundet i landsretten.