Skibsmodellernes historie - kort fortalt

Ivar Svane bygger modelskibe på hobbyplan. Han har undersøgt modelskibenes historie. 

Skibsmodellernes historie - kort fortalt
Hjemme hos Ivar Svane er kontoret fuld af hjemmebyggede skibsmodeller. Foto: Charlotte Koefoed

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Ivar Svane er modelskibsbygger på hobbyplan og har dykket ned i modelskibshistorien og samlet informationer sammen i en artikel, inspireret af bogen De små skibe af Thorbjørn Thaarup. 

Skibsmodeller gennem historien

Skibsmodeller har fulgt menneskets søfart i flere tusinde år. De er blevet brugt som religiøse symboler, votivgaver, minder om bestemte skibe, arbejdsredskaber for skibsbyggere og som udtryk for modelbyggerens håndværksmæssige kunnen. I blandt andet Egypten, Grækenland og landene omkring Middelhavet blev modeller anbragt i grave eller givet som offergaver. De kunne symbolisere rejsen til dødsriget, taknemmelighed for en lykkelig hjemkomst eller et ønske om beskyttelse på havet.

Kirkeskibene

I Danmark og andre nordeuropæiske søfartsnationer udviklede traditionen med kirkeskibe sig gennem århundreder. Skibene blev ofte skænket af søfolk, skibsbyggere, redere eller familier med tilknytning til havet – som tak for redning fra forlis, en vellykket rejse eller til minde om et skib og dets besætning.

Kirkeskibene fungerede både som udsmykning og symbol på havets farer og menneskers afhængighed af havet. Nogle er nøjagtige gengivelser af virkelige fartøjer, mens andre er frie fortolkninger. Derfor fortæller de ikke kun om religion og lokalhistorie, men også om skibsbygning, søfart og menneskene omkring den.

Modeller som arbejdsredskab

Før moderne tegneprogrammer og beregningsmetoder kunne modeller bruges til at udvikle og præsentere nye skibe. Værfter fremstillede blandt andet halvmodeller, der viste den ene side af skroget og gjorde det muligt at vurdere skibets form, før byggeriet begyndte. Detaljerede modeller blev også brugt til at præsentere foreslåede orlogsskibe i 1700- og 1800-tallet.

Under Napoleonskrigene byggede franske og engelske krigsfanger modeller af de materialer, de kunne skaffe, blandt andet træ, ben, hår, silke og undertiden elfenben. Modellerne blev solgt til offentligheden og blev en særlig håndværkstradition.

I 1800-tallet voksede interessen for sejlende modeller og modelsejlads. I begyndelsen af 1900-tallet kom de første byggesæt, og efter Anden Verdenskrig gjorde billige plastbyggesæt modelbygning til en udbredt hobby.

Skibsmodeller som erindring

Mange modeller bygges af mennesker med personlig tilknytning til skibet – eksempelvis søfolk, skibsbyggere eller familier, der ønsker at bevare mindet om et skib. Modellen bliver dermed et fysisk minde om et arbejdsliv, en rejse, et skib eller en tid, der ikke længere findes.

At bygge helt fra bunden

Ved scratchbygning fremstiller modelbyggeren stort set alle dele selv med udgangspunkt i originale skibstegninger, linjetegninger, spanterids og generalarrangementer. Hvis tegninger mangler, må oplysninger findes i fotografier, bøger og arkiver. Det kræver både tålmodighed, præcision og forståelse for skibets konstruktion – men giver samtidig stor frihed til at gengive et bestemt skib på et bestemt tidspunkt i dets historie.

En anden mulighed er byggesæt, hvor de fleste dele er præfabrikerede. Delene skal stadig tilpasses, slibes, males og monteres, og mange modelbyggere ændrer eller udskifter dele for at komme tættere på det virkelige skib.

Moderne teknologier

3D-print har ændret modelbygningen markant. Ud fra digitale CAD-modeller kan komplicerede dele som kanoner, redningsbåde, radarer, propeller, master og skorstene fremstilles præcist. Større skrog kan printes i sektioner og samles bagefter. Printede dele skal dog ofte renses, slibes, grundes, males og tilpasses, så teknologien erstatter ikke nødvendigvis det traditionelle håndværk.

Laserskæring og CNC-fræsning gør det muligt at fremstille spanter, dæk, skotter, skrog og andre dele med stor præcision. Fotoætsning bruges til de fineste metaldele som rækværk, lejdere, radarantenner, vinduesrammer, gitre og kraner.

Træ er fortsat et vigtigt materiale, men moderne modeller kombinerer ofte træ, plast, resin, metal, papir og glasfiber med digitale fremstillingsmetoder.

Sejlende og fjernstyrede modeller

Nogle modeller er udelukkende til udstilling, mens andre skal kunne sejle og manøvrere. De kan udstyres med elmotor, skrueaksel, ror, thrustere, lys, lyd og bevægelige funktioner. Det stiller krav til tæthed, stabilitet og vægtfordeling, så modellen ikke blot ligner et skib, men også fungerer som et lille fartøj.

Mange metoder – samme fascination

Der findes ikke én rigtig måde at bygge en skibsmodel på. Scratchbygning kan kombineres med 3D-print, og byggesæt kan ombygges næsten fra bunden. Traditionelt håndværk kan gå hånd i hånd med digital tegning, elektronik og moderne fremstilling.

Fælles for de mange metoder er fascinationen af at bevare det store skib og dets historie i et mindre format.

Del