Politiets ATK bil på kontrol

1865 køretøjer blev registreret - 20 af dem kørte for hurtigt - en fik en betinget frakendelse af kørekortet.  

Politiets ATK bil på kontrol
Modelfoto

Af TV-Kalundborg.dk  kontakt@tv-kalundborg.dk

Politiets automatiske fartkontrol var torsdag fra 13.50 til 19.50 ude for at kontrollere hastighed på Jyderupvej mellem Sønderød og Ruds Vedby, hvor der erfaringsmæssigt bliver kørt rigtigt hurtigt.

Ved sidste måling kørte en bilist 157 km/t, og ved dagens måling var også en bilist med meget høj fart.

Ved målingen passerede i alt 1865 køretøjer - hvoraf de 20 blev målt til at køre for hurtigt i forhold til den højeste tilladte hastighed på 80 km/t på stedet.

Det skriver Midt- og Vestsjlællands Politi i døgnrapporten. 



Hurtigste personbil blev målt til en hastighed på 145 km/t, og det betyder, at føreren ud over en bøde på 4.800 kroner plus 1.000 kroner til Offerfonden får en betinget frakendelse af kørekortet og derfor skal op til en orienterende køreprøve.

Næsthurtigste målte køretøj var en motorcykel, der blev målt til at køre 113 km/t, hvilket betyder en bøde på 3000 kroner samt 1.000 kroner til offerfonden samt et klip i kørekortet.

Politiet vil løbende foretage målinger på strækningen.

Del