Storbranden på Kalundborg Slots Ladegård i 1806

Af journalist Sonja Husted Rasmussen  sonjahustedrasmussen@gmail.com

Natten mellem 19. og 20. marts 1806 var skæbnesvanger for Kalundborg. Da rasede en voldsom brand på Kalundborg Slots Ladegård. Ilden udviklede sig hurtigt, og alle gårdens udlænger udbrændte. Et menneske og mange husdyr indebrændte.

Kun hovedbygningen, Kaalund Kloster, blev reddet fra flammerne.

De nærmest liggende huse i Lindegade var truet af ilden, men med ihærdig indsats lykkedes det at holde husene fri af flammerne

Teorien var, at ilden var påsat, men som ved branden i 1975, den der også lagde Kaalund Kloster i ruiner, lykkedes det aldrig at finde den skyldige.

Anledningen, der fik forhenværende kommunaldirektør Anders Villadsen til at granske arkivalierne, var bl.a. en indførsel i Kalundborg Vor Frue Sogns kirkebog om, at en person indebrændte under branden.

Onsdag aften den 19. marts begyndte ilden i den længe, der vendte mod Kalundborg Apoteks udhuse, det vil sige i ladegårdsbygningernes nordøstlige hjørne.

Der var en stærk nordøstlig vind, der førte ilden til samtlige bygninger. Alt stod på et kvarter i lys lue, og da alle udhusene var stråtækte, var det omsonst at tænke på deres redning. I stedet rettedes indsatsen mod at redde hovedbygningen og selve Kalundborg by. Og det lykkedes.

Under ed

Der blev afhørt 11 vidner til belysning af, hvad der var sket. De blev alle ”formanet til Sandhed og forlangt villige til at aflægge Ed om fornødent.”

Et af vidnerne var forpagteren af ladegården, Jensen hed han, der forklarede, at han var på Postgården, da ilden brød ud, og han hørte skrig om ilden. Derefter ilede han sammen med købmand Niels Holst og løjtnant Pedersen hjem for at redde, hvad reddes kunne. Men ilden var alt for stærk, og det lykkedes dog at redde et enkelt kreatur, der stod i et hjørne af længen.

Et andet vidne, Peder Thomsen, sagde, at ilden begyndte udvendig på længen. Han og karlen Søren Hansen løb ind i fæhuset for at redde kreaturerne. Det lykkedes at redde otte stude. Tre heste blev reddet, mens 119 køer brændte ihjel plus får og lam. Af de omkring 40 svin blev 15 reddet fra ilden.

Både han, Søren Hansen og vidnet Mads Pedersen var overbeviste om, at ilden var påsat.

Personen i lange klæder

Et særligt vidneudsagn kom fra den 15-årige Rasmus Pedersen.

Han forklarede, at den 19. om aftenen kl. 9 gik han sammen med Jens Andersen fra Kalundborg Posthus, hvor de havde hentet deres husbonds post. Ved ladegårdslængen så de et menneske som luskede langs med længemuren. Så vidt de kunne se i mørket, havde han en lang dragt på.

Begge drenge blev bange og skyndte sig forbi ham og ilede til Raklev Præstegård, hvor de fik mad. De blev spurgt, om der var brand i Kalundborg, men de svarede nej. Så fik de ordre til at gå op på Raklev Banke og se, og da blev de klar over, at ladegården brændte.

Andre vidner havde også set et menneske iført lange klæder. De spurgte ham, hvor ilden var. De kendte ham ikke, og han svarede dem ikke og forsvandt bag noget tømmer.

Ejeren ikke hjemme

Ladegårdens ejer kaptajn i Sø Etaten, Otto Friderik Stub, var ikke hjemme, da gården brændte, og forvalter Funder skyndte sig op i hovedbygningen for at redder Stubs papirer, og andre forsøgte at redde møbler og andre effekter.
Ved midnat var allerede den øverste del af ladegårdens udbygninger brændt, men ilden ulmede stadig i kornlageret, rugstakkene, en halmstak og en høstak. Disse brændte natten igennem. Den følgende dag, da flere folk kom til, blev ilden endelig slukket.

Nabohjælp

For at bekæmpe ilden kom byens brandfolk med sprøjter, brandredskaber og vand. Brandfolkene gjorde hvad de kunne, men det kneb med at skaffe vand hurtigt nok fra byen, så ildens udbredelse i de stråtækte huse i den stærke storm kunne afværges.

Der kom også hjælp fra tililende beboere i omegnen, da både bønder og landmænd kappedes om at komme til hjælp. Der kom sprøjter både fra Nyrup, Birkendegård, Lerchenborg, Lerchenfeld og Bregninge. Ja, helt fra Dragsholm, der dengang hed Adelersborg, kom omkring tre timer efter ildens opståen, som de omtales, to prægtige sprøjter og 13 mand.

Kalundborgs sprøjter og brandredskaber vurderedes til at være i den bedste forfatning, og byens brandfolk blev ved at arbejde uden pauser, indtil ilden var helt slukket.

Tysk murersvend indebrændte

Et menneskeliv gik tabt. En tysk murersvend, den 26-årige Johan Kolovidst, der havde arbejde på gården, blev fundet indebrændt i en mellemgang. Han blev begravet på Sct. Olai Kirkegård.

Ladegården blev genopført, denne gang ikke med stråtag men tegltag.