Grete Balles maleri ”Stilhedens tårer” beskadiget

Af journalist Sonja Husted Rasmussen  sonjahustedrasmussen@gmail.com

I forbindelse med Kalundborg Menighedsplejes kursus for efterladte om sorg i kunst, musik, litteratur og filosofi tog kursisterne på tur til Gerlev Idrætshøjskole for at se den ægte vare.

Det var kunstneren Grete Balles maleri ”Stilhedens tårer”, som hun malede i forbindelse med, at hendes mand, maleren Mogens Balle, døde.

Det blev en form for sorgbearbejdelse, og det fortalte hun om på kurset.

For ikke blot at se en gengivelse af billedet tog deltagerne til idrætshøjskolen, der købte billedet, for at se det.

I første omgang havde skolen lånt billedet, men her blev de så glade for det, at de endte med at købe det.

Nu hænger det i skolens bevægelseshus. Her genså Grete Balle sit billede, og det var ikke noget rart gensyn. Billedet var forsynet med mange små mærkater som tegn på, at der skjulte sig diverse skader bagved – og nu er Grete Balle i gang med at undersøge, hvad der er sket.

Grete Balle sammen med en gruppe kursister kigger under besøget på Gerlev Idrætshøjskole på et maleri af Mogens Balle, som skolen har købt. Foto: Sonja Husted Rasmussen

Skolen havde efter aftale med Grete udlånt billedet, så det kunne blive udstillet på Bispegården i forbindelse med Kalundborg Kunstforenings udstilling ”I anledning af” fra 21. marts til 26. april i anledning af Grete Balles 100-års fødselsdag netop den 26. april i år.

Skolen havde udlånt det i fem uger, men det kom aldrig med på udstillingen, oplyser Grete Balle. Det er nemlig så stort, at det ikke kunne komme ind i Bispegården, og det blev returneret samme dag, som det ankom, og i den samme bil.

Men hvem havde konstateret skaderne, der kunne være små åbne flige af maling, og hvem havde forsynet det med alle de små mærkater?

Det undersøger Grete Balle nu og startede med at konstatere, at ingen på skolen vidste noget om forløbet.

Et hovedværk

”Stilhedens tårer” er kaldt et hovedværk i kunstnerens produktion.

Hun fortalte om dets tilblivelse til de lyttende kursister. Hendes mand, Mogens Balle, døde af lungekræft efter fem års sygdom. De boede på den gamle skole i Asmindrup, hvor de indrettede vævestue til Grete og atelier til Mogens.

De mange mærkater skjuler små skader på maleriet. Foto: Sonja Husted Rasmussen

De to havde aldrig talt om, at han skulle dø. De levede begge i håbet om, at han ville komme sig, men det gjorde han ikke.

Efter at hendes mand var død, kunne hun ikke holde ud at arbejde inde i vævestuen, så hun rykkede ud i garagen og gik i gang med at male i stedet for at væve. Det blev hurtigt til et ritual hver dag at gå ud i garagen og male, og undervejs genkaldte hun sig situationer, både gode og dårlige, fra deres lange ægteskab.

Det kom til hende

Der voksede en central figur frem, der godt kan sammenlignes med et kors. Det var ikke noget, Grete planlagde, det skulle være, men som så ofte før i hendes kunstneriske virke kom det til hende.

Undervejs var hun ikke bevidst om, at selve arbejdet med billedet var sorgbearbejdelse, men det kunne hun se bagefter.

Hun havde ikke på forhånd tænkt på, hvad billedet skulle hedde, men hun endte med at kalde det ”Stilhedens tårer”.

"Jeg stod i stilheden og malede det, og af og til var der løbet en tåre. Den titel syntes jeg dækkede hele det billede for mig," fortæller hun.

Da billedet var ved at være færdigt, fik hun det flyttet ind i atelieret, så hun kunne tage det i øjesyn og finde ud af, om det var færdigt, eller der skulle foretages nogle justeringer.

Kæmperos

Grete havde en aftale med nogle kunstnervenner om en udstilling, og selvom de nok havde forventet, at hun kom med en vævning, stillede hun med maleriet og oplevede en meget positiv modtagelse.

Kammeraterne så på det i stilhed i lang tid, og så sagde de: "Det har du lavet godt."

"Det var en kæmperos for mig. Kunstnere bruger ikke store ord, det gør man altså ikke, siger Grete Balle, der også oplevede, at billedet i høj grad fik pressens bevågenhed. Mange skrev til hende bagefter og udtrykte deres begejstring over billedet," sagde Grete Balle

Hun oplevede også, at selvom ingen på forhånd vidste, hvad det var for et billede, så havde hun den glæde, at det kunne folk godt se. Der var ingen forklaring nødvendig.

Under besøget på Gerlev Idrætshøjskole så deltagerne også et billede af Mogens Balle, som skolen ligeledes har købt.

 

Grete Balle fotograferet ved ”Stilhedens tårer” før skaderne dukkede op og blev markeret.