Workshop skal hjælpe til med at rekruttere arbejdskraft 

Der er rift om hoveder og hænder i virksomhederne, og for at gøre virksomhederne skarpere på, hvordan man får kontakt med de bedste kandidater til de ledige stillinger, inviterer DI Vestsjælland og Jobcenter – Work in Kalundborg til workshop.

Workshop skal hjælpe til med at rekruttere arbejdskraft 
Det er nok gået op for de fleste, at der er gang i arbejdsmarkedet i Kalundborg.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Det er nok gået op for de fleste, at der er gang i arbejdsmarkedet i den vestlige del af Sjælland. Det betyder også, at der er rift om hoveder og hænder i virksomhederne. Det skriver Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse.

For at gøre virksomhederne skarpere på, hvordan man får kontakt med de bedste kandidater til de ledige stillinger, inviterer DI Vestsjælland og Jobcenter – Work in Kalundborg til workshop under overskriften ”Få succes med rekruttering”. På workshoppen vil lokale virksomheder kunne hente inspiration til, hvordan man kan arbejde med fx employer branding og jobannoncer. Det foregår torsdag d. 11. april hos Novonesis, skriver Kalundborg Kommune.

Det er Tue Holmberg fra Holmberg Inc., der skal hjælpe virksomhederne med at knække koden til den gode rekruttering og tiltrækning af medarbejdere. Han har 20+ års erfaring med at rådgive og hjælpe virksomheder med rekruttering og branding af virksomheden over for nye medarbejdere. Han har herunder skrevet mere end 3.000 jobannoncer, lyder det fra kommunen.

”Medarbejderne er meget eftertragtede i Vestsjælland og ikke mindst i Kalundborg. Derfor er det vigtigt at få præsenteret sin virksomhed på den bedst mulige måde, og at få sat fokus på hvordan man med gode jobopslag får fundet frem til de rigtige kandidater. Det håber vi, at mange virksomheder vil få god inspiration til, når vi inviterer til workshop med en super erfaren oplægsholder,” siger chefkonsulent, Sigrid Wilbeck Hansen, DI Vestsjælland.

“Arrangementet er en del af vores samlede indsats for at understøtte virksomheder i området med de rekrutteringsudfordringer, der kan opstå, når væksten buldrer. Vi bliver nødt til at løfte denne opgave i fællesskab på tværs af kommuner, organisationer og virksomheder. Det er arrangementet et godt eksempel på,” supplerer Lasse Bjerregaard, der er arbejdsmarkedschef i Jobcenter Kalundborg.

Hvis man ønsker at deltage, kan man skrive til workin@kalundborg.dk  

Program for dagen

  • 14.00 Velkommen til arrangementet
  • 14.05 Det lokale arbejdsmarked og tiltag på beskæftigelsesområdet Marie Louise Kirring Løvengreen, afdelingsleder, Jobcenter - Work in Kalundborg
  • 14.20 Employer branding Hvad er Employer Branding, hvorfor er det vigtigt, og hvordan kan du komme i gang? Tue Holmberg tager dig gennem sine enkle 4 step Employer Branding idealproces krydret med en case.
  • 15.15 Pause
  • 15.25 Jobannoncer del 1 Den lavest hængende frugt ift. rekruttering og Employer Branding er optimering af jeres jobannoncer. Med en ekstra indsats ift. kvaliteten af jobannoncerne, kan I skabe øjeblikkelig effekt.
  • 16.10 Pause
  • 16.20 Jobannoncer fortsat
  • 17.00 Afrunding og kommende aktiviteter
  • 17.10 Network og en forfriskning

Del