Vores Kalundborg er klar med kærlig konkurrence
Det er snart Valentinsdag, og så skal kunderne forkæles, mener Vores Kalundborg. Derfor har de søsat en konkurrence med fine præmier.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Vores Kalundborg er sammen med Novonesis og Love Lingeri gået sammen om at give nogle gaver i en kærlig Valentinskonkurrence.
De tre parter har fundet på en konkurrence, hvor man, når man handler i Vores Kalundborgs medlemsbutikker, skal udfylde en kupon med navn og telefonnummer.
"Det kommer til at foregå på samme måde som vores julekonkurrence, som vi havde stor succes med," forklarer citykoordinator Anita Grundberg Rasmussen.
Kuponerne kommer ud i butikkerne fra mandag den 9. februar, og de samles ind igen på Valentinsdag, som er lørdag den 14. februar.
"Når kuponerne er samlet ind, trækker jeg de heldige vindere, som får direkte besked," siger Anita Grundberg Rasmussen.
Ti gaver på spil
Der er ti gaver på højkant. Love Lingeri giver et sæt lækkert undertøj, Novonesis står for tre gange to biografbilletter til Kino Den Blå Engel, og Vores Kalundborg står for fire romantiske blomsterbuketter, samt to middage for to personer til en af Vores Kalundborgs medlemsrestauranter.
De er La Viva, Det Mexicanske Bøfhus, Esbern Snare og Skipperkroen på Mullerup Havn.