Vinterferie på biblioteket

Både store og små kan give sig i kast med saks, lim, genbrug og glimmerpapir, når Line fra KREAkarusellen i løbet af ugen gæster både Kalundborg, Ubby og Høng Biblioteker.

Vinterferie på biblioteket
Slip fantasien løs og kom og lav vinter-krea på bibliotekerne i Kalundborg Kommune - eller kom og se teater.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Slip fantasien løs og kom og lav masser af vinter-krea på bibliotekerne i Kalundborg Kommune.

Både store og små kan give sig i kast med saks, lim, genbrug og glimmerpapir, når Line fra KREAkarusellen i løbet af ugen gæster både Kalundborg, Ubby og Høng Biblioteker. På Kalundborg Bibliotek er der nemlig som noget helt nyt også krea workshop for de mindste fra 3 år.

På Svebølle KVIK Bibliotek og i Snertinge Biblioteksinfo har Åse fra biblioteket onsdag og torsdag masser af tuscher og stofnet med, så der kan dekoreres fine net til at tage med hjem.

Derudover får Kalundborg Bibliotek besøg af ’Den Glade Løve’ – en fantastisk teaterforestilling efter billedbogsklassikeren af samme navn. Forestillingen er for de mindste fra 2-5 år og vises to gange onsdag den 14. februar i Scenesalen i Kalundborg Hallerne.

Vinterferien kan også afsluttes med en hyggelig brætspilsdag på Ubby Bibliotek lørdag den 17. februar. Arrangementet er et samarbejde med Hvidebæk Lokalråd og er for børn fra 8 år samt voksne  - og der vil være masser af spil – både kendte og knapt så kendte.

Læs meget mere om bibliotekets arrangementer på www.kalundborgbib.dk

Del