Vildnis-projekt kom under luppen - nu er konklusion klar

25. februar 2026

I november sidste år tog tre studerende fra Københavns Universitet til Vestsjælland for at undersøge, hvilke følelser der var på spil i forhold til Kattrup Vildnis-projektet. Nu er de klar med en konklusion. 
Vildnis-projekt kom under luppen - nu er konklusion klar
Tre studerende har været på feltarbejde. Kattrup Vildnis var temaet for deres projekt. Foto: Jens Nielsen

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

I efteråret 2025 var to antropologistuderende og en sociologistuderende, alle tilknyttet Københavns universitet, på feltarbejde på Vestsjælland. Det ville undersøge, hvilke følelser et naturprojekt kan vække hos naboerne.

Nogle af de ting, de tre studerende ville undersøge var, hvordan det påvirker folk, at noget i deres område ændrer sig? Hvilke følelser sætter et naturprojekt i gang hos dem, der bor lige op ad det? 

Dengang slog de fast, at det ikke på nogen måde handlede om at holde med nogen. De var ikke som sådan interesserede i selve projektet, men hvilken indflydelse det havde. 

"Det er vigtigt for os at slå fast, at vi ikke holder med nogen. Men det er også blevet klart for os, at der er mange følelser i spil, og det er det, vores projekt handler om," sagde Emma Keinicke, der sammen med Cæcilie Aagaard læser antropologi, mens Nina Aalykke læser sociologi, under deres besøg på Vestsjælland.  

Målet med feltturen var at tale med en række borgere, som bor tæt op ad det projekt, Kattrup Gods har planer om - nemlig Kattrup Vildnis. 

Via sociale medier kom de i kontakt med otte borgere, og det er deres udsagn, der danner grundlaget for den præsentation, som blev fremlagt på Københavns Universitet i december. 

Tre forslag til at undgå konflikter

Analysen af projektet er nu klar, og Emma Keinicke, Cæcilie Aagaard og Nina Aalykke har fundet frem til tre konkrete forslag, når man vil etablere et naturprojekt. 

"Samlet set peger vores analyse på, at succesfulde naturprojekter kræver en bevidst og inkluderende tilgang, der anerkender kompleksiteten i borgernes forhold til natur og omgivelser. Ved at implementere disse tre anbefalinger kan projekter undgå unødig konflikt og i stedet skabe meningsfuld engagement og bæredygtige løsninger, der har opbakning i lokalsamfundet," skriver de tre studerende i en mail til TV-Kalundborg. 

Definér hvad der er tales om

Analysen af borgeres forskellige naturforståelser i relation til Vildnisset, viser, at der ikke nødvendigvis eksisterer samme forståelsesramme af, hvad der menes, når man taler om vild natur. Det understreger vigtigheden af at præcisere definitionen af hvilken natur, der tales om. 

###REKLANME###

Dette kan blandt andet gøres ved at inddrage borgere ved at de får mulighed for at udtrykke, hvad den rigtige natur er for dem, eller hvad grøn omstilling egentlig betyder. Herved kan projekter tydeliggøre, hvilken slags natur, der skal bevares eller fremmes.

Anerkend mangfoldigheden af perspektiver

Et andet godt råd er at man anderkender mangfoldigheden af perspektiver og opmærksom på, hvordan enkelte forståelsesrammer kan komme til at dominere på bekostning af andre. Analysen af en af borgernes oplevelse af processen omkring Vildnisset illustrerer, hvordan barrierer for konstruktiv dialog opstår, når én opfattelse af “god” natur får forrang.

"Derfor anbefaler vi en bevidst inkludering og anerkendelse af forskellige perspektiver, som ikke kun respekterer lokal viden, men også kan bidrage til at forbedre selve projektet. Modstand mod vild natur eller grøn omstilling bør ikke ses som tegn på smålighed, men snarere som et udtryk for en oplevet virkelighed, der er blevet negligeret. Uanset om man er godsejer, kommune eller fagperson, er det afgørende at oprigtigt anerkende denne virkelighed – selv når den står i kontrast til projektets grundlæggende præmisser," skriver de tre studerende i deres rapport. 

Find fælles ståsteder

Indsigterne fra analysen, om hvordan forskellige “horisonter” kan støde sammen, men i visse
tilfælde også kan fusioneres, viser et potentiale for at identificere fælles ståsteder, på tværs af
holdninger og følelser.

"Vi anbefaler derfor, at disse fælles ståsteder identificeres - i kraft af de to ovenstående anbefalinger - og at der arbejdes ud fra disse. Denne tilgang fokuserer således på ligheder frem for forskelle, og kan dermed skabe grundlag for mere konstruktiv dialog og øget lokaldemokrati", konkluderes der i rapporten. 

Vildnis er blevet reduceret

Anders og Iben Møller fra Kattrup Gods lancerede allerede i 2021 deres planer om Kattrup Vildnis - et 900 hektar stort, vildt naturområde med græssende dyr, vildheste, elge, bisoner og vildsvin.

Siden da er projektet blevet lavet en del om og nedskaleret, ellers ville det være umuligt at opnå tilladelser til projektet. 
Del

Se mere