Vil du være med til at tale om frivillighed i lokalsamfundet?

Kalundborg Kommune afholder workshops i februar for alle dem, der har gode idéer til, hvordan frivillighed kan spille en rolle i fremtidens samfund og fællesskaber.

Vil du være med til at tale om frivillighed i lokalsamfundet?
Hvis man er frivillig i en forening eller arbejder med frivilligt arbejde på andre måder, er der nu mulighed for at deltage i en workshop i enten Kalundborg eller Høng.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune afholder workshops i februar for alle dem, der har gode idéer til, hvordan frivillighed kan spille en rolle i fremtidens samfund og fællesskaber.

Hvis man er frivillig i en forening eller arbejder med frivilligt arbejde på andre måder, er der nu mulighed for at deltage i en workshop i enten Kalundborg eller Høng, hvor man kan diskutere gode idéer til, hvordan frivilligt arbejde kan spille en vigtig rolle i samfundet og ikke mindst i fællesskaber.

På Kalundborg Kommunens hjemmeside står der: “Vi skal have en ny strategi for, hvordan vi som kommune bedst kan arbejde sammen med frivillige på tværs af civilsamfundet. Vi tror på, at det er vigtigt at få så mange idéer og perspektiver med i opstarten som muligt. Derfor holder vi, sammen med konsulent i Dialogisk Design Jacob Sønderskov, en workshop, hvor alle frivillige kan bidrage med tanker og fremtidsvisioner. Vi vil have fokus på behov og ønsker for frivillighed, og der er plads til personlige refleksioner.”

Dato for workshops

  1. februar kl. 10-13 i Kalundborghallerne, Mødelokale 4
    24. februar kl. 15-18 i Kalundborghallerne, Mødelokale 4
    26. februar kl. 10-13 i Rosenvængets Selskabslokaler, Høng
    26. februar kl. 15-18 i Rosenvængets Selskabslokaler, Høng

Tilmelding er senest den 17. februar. Til alle fire workshops vil der være et oplæg og workshop efterfulgt af en sandwich ”to go”. På dagen kan man møde repræsentanter fra projektet ”Fællesskaber for alle”, der er forankret i Handikaprådet. Et projekt der arbejder målrettet omkring styrket sociale fællesskaber for børn, unge og voksne i udsat position.

Del