Video: Mange har mistet alt i storbrand

Branden er brudt ud i de lagerhaller som huser Nettolager, et lagerhotel hvor man kan leje et eller flere rum til de effekter som der ikke er plads til hvor man bor.

Tekst, foto og video af Jens Nielsen

Rigtigt mange som har lejet sig ind i Nettolager i Høng, har mistet deres ejendele efter en voldsom brand, der startede torsdag aften.

Torsdag omkring spisetid kom den første brandmelding om ild i tag på industribygning på Østergade i Høng.

Branden i taget var ikke så voldsom da de første brandfolk kom frem, men på kort tid udviklede branden sig til en storbrand som ikke er set i mange år og der er tilkaldt mandskab og materiel fra mange stationer ligesom Beredskabsstyrelsen også er til stede.

Røgfanen fra branden kunne se mange kilometer væk.

Branden er brudt ud i de lagerhaller som huser Nettolager, et lagerhotel hvor man kan leje et eller flere rum til de effekter som der ikke er plads til hvor man bor.

Derfor er der også rigtigt mange effekter, som er gået tabt i storbranden. Facebook flyder over med kommentarer om, hvad det er som folk har mistet, lige fra ’minder fra hele livet og vigtige dokumenter’ til ’der røg hele mit liv, der var pakket ned mens jeg ventede på en bolig’.

Brandvæsenet har været til stede hele natten og der kommer til at gå mange timer af fredagen før branden er helt slukket.

Der er ikke meldt noget officielt ud om brandårsagen, men branden skulle være startet i forbindelse med noget arbejde på taget.

Tag og murværk kollapset i voldsom brand

Del