Video: Festival med gøgl, akrobatik og ildshow
Som en flot finale på fredagen blev der budt på et forrygende ildshow med gøgleren Maximus Heratikus, Trup Trick, tilsat musik af Ramashang.
Tekst, foto og video af Jens Nielsen
Allerede fredag lagde mange vejen forbi den store middelalderfestival i Højbyen i Kalundborg hvor der blev budt på masser af oplevelser for både børn og voksne. Det fortsætter både lørdag og søndag.
Programmet til dette års middelalderfestival i Kalundborg er stort med aktiviteter for både børn og voksne.
Efter åbningen med de officielle taler fredag eftermiddag bød fredagen på musik fra middelaldergruppen Ramashang, gøgl og akrobatik med gøglertruppen Trup Trick, Mikkel Lagbue fortalte uhyggelige historier og som en flot finale på fredagen blev der budt på et forrygende ildshow med gøgleren Maximus Heratikus, Trup Trick, tilsat musik af Ramashang.
Det store program fortsætter resten af weekenden helt frem til søndag eftermiddag og udover gøglershow, våbenshow og ildshow, er der også mulighed for en guidet tur op i kirketårnet på Vor Frue Kirke samtidig med, at gæsterne på den store festival kan få både noget at spise og drikke.
Middelalderfestivalen har også et helt område kun for de mindste, Valdemars børnescene, hvor der bl.a. er mulighed for at male sit helt eget skjold.
Så pladsen i højbyen myldrer med gøglere, riddere, musikanter og handelsfolk, og i de mange boder kan man finde alverdens spændende varer.
Tanken med middelalderfestivalen er, at fortælle hvad der er som har formet det samfund vi er en del af i dag for middelalderen, var meget informativ, det er en periode hvor der skete rigtigt meget, som man ikke går og tænker over, men som har lagt grundlaget for det man kalder det moderne demokrati.
Det store program for festivalen kan ses på Museum Vestsjællands hjemmeside - klik her