Video: 13.000 havørreder sat ud i Sukkerkanalen
Rigtigt mange børn og voksne, var mødt op, da Halleby Å Sammenslutningen lørdag omkring middag satte de første godt 13.000 ørredsmolt ud ved broen over Sukkerkanalen i Bjerge Sydstrand.

Tekst, foto og video af Jens Nielsen
Godt 26.000 havørreder udsættes i sukkerkanalen inden for kort tid. lørdag blev de første godt 13.000 sat ud og det blev noget af et tilløbsstykke hvor rigtigt mange børn og voksne var mødt op på broen over Sukkerkanalen på Osvejen i Bjerge Sydstrand.
Halleby Å Sammenslutningen, som er et samarbejde mellem Kalundborg Sportsfiskerforening og Gørlev Sportsfiskerforening, udsætter hvert år mange tusinde ørredsmolt i åsystemet, som i løbet af nogle dage søger mod havet for at vokse sig til store havørreder. Sådan har det faktisk været siden 1983.
Rigtigt mange børn og voksne, var mødt op, da Halleby Å Sammenslutningen lørdag omkring middag satte de første godt 13.000 ørredsmolt ud ved broen over Sukkerkanalen i Bjerge Sydstrand.
De små ”sølvfisk” rutsjede ud i åen fra tankene på lastbilen, som kom med de mange ørreder.
De mange fisk kommer fra et dambrug ved Kolding og bliver betalt af Fiskeplejen, der finansieres gennem Fisketegnet, som alle danske lystfiskere skal betale.
”Vi sætter 2 x godt 13.000 ud, de første i dag og næste gang er på torsdag i næste uge kl. 11.30. I næste uge skal vi også til Kærby Å og Bregninge Å hvor der skal udsættes ørredsmolt, 5.500 i Kærby Å og 7.700 i Bregninge Å,” fortæller Claus Hansen, næstformand i Kalundborg Sportsfiskerforening.
Da de mange fisk var sat ud i sukkerkanalen, blev de fremmødte budt på kaffe og kage.