Viden, inspiration og netværk med fokus på fremtidens bæredygtige forretning

Deltagerne i mødet får viden, konkrete råd og eksempler fra virksomheder, der allerede er i gang – og ikke mindst mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og knytte nye kontakter.

Viden, inspiration og netværk med fokus på fremtidens bæredygtige forretning
Kia Witthøfft Jensen, Partner og statsautoriseret revisor hos BDO i Kalundborg sammen med Mette Toftegaard Rasmussen, ESG-specialist hos BDO. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Hvordan kan ESG-rapportering være en styrke for din virksomheds udvikling – og ikke blot et krav? Det sætter Kalundborgafdelingen af BDO Danmark fokus på til et inspirationsmøde

Den 30. september fra kl. 16 til kl. 20 samler revisionsvirksomheden BDO Kalundborg virksomheder fra Kalundborg og omegn til et inspirerende arrangement, hvor der sættes fokus på bæredygtighed, rapporteringskrav og de muligheder, der følger med.

Deltagerne i mødet får viden, konkrete råd og eksempler fra virksomheder, der allerede er i gang – og ikke mindst mulighed for at stille spørgsmål, dele erfaringer og knytte nye kontakter.

”Kom og hør om, hvordan ESG-rapportering kan blive en styrke for din virksomheds udvikling – og ikke blot et krav. Vi sætter fokus på de bæredygtighedskrav der driver rapporteringen for store og små virksomheder, og hører erfaringer fra to spændende virksomheder, der allerede er i gang, og giver dig mulighed for at stille spørgsmål og deltage i debatten. Begge virksomheder er fra nærområdet, og i SMV-segmentet,” fortæller Kia Witthøfft Jensen, Partner, Statsautoriseret revisor hos BDO i Kalundborg, og fortsætter, Derudover får vi besøg af en rådgiver fra SJF Bank som vil bidrage med viden fra den finansielle verden, og hvad det betyder for din virksomhed at være på forkant med ESG-rapporteringen.”

Efter oplæggene byder BDO på lidt godt at spise og mulighed for netværk. BDO stiller med et stærkt hold af oplægsholdere og rådgivere, der er klar til at dele viden og svare på spørgsmål.

Målgruppen for arrangement er:

SMV’er der er underleverandører til større virksomheder eller er leverandør til offentlige kunder. Eller ønsker at få kunder indenfor disse grupper. Det er bl.a. meget håndværker og produktionsvirksomheder – eller fx service /transport sektoren der kunne være disse. Og så oplever vi også turisme og oplevelsesvirk. 

Allerede nu er der stor tilslutning, oplyser BDO, så hvis du vil sikre dig en plads, kan du tilmelde dig her:

https://www.bdo.dk/da-dk/events-1/esg-eftermiddag-i-kalundborg

For nogle virksomheder er det en byrde – for andre et strategisk værktøj

Del