Vi taler alt for lidt om Råstofloven

Når man tænker på hvor meget der bliver gravet i den danske jord og hvor afhængige er af sand og sten, så burde vi alle give råstofloven lidt mere opmærksomhed. Især i Kalundborg kommune.

Region Sjælland giver i disse dage dispensation til, at der kan dumpes 550.000 m3 jord (svarende til f.eks. 220 olympiske svømmebassiner) fra Novo Nordisk byggeri i Kalundborg i Stenrand grusgrav ca. 500 meter fra et eksponeret drikkevandsområde. Råstofloven gør ellers jordpåfyldning forbudt på grund af drikkevandsbeskyttelse, så er der plads til forbedring.

Selvom vi ikke er på niveau med nullerne, så udvindes der stadig rigtig mange råstoffer på land. 26, 3 mio kubikmeter for at være helt præcist. 5,2 mio i Region Sjælland mod 0,8 mio i Region Hovedstaden.

Råstofområderne bliver tømt og man rykker tættere på der hvor der mennesker. På skoler og daginstitutioner. I Bjergsted-Bregninge kommer et graveområde så tæt som 25 meter fra den lokale skole og daginstitution. I dag er grænseværdierne for støj og partikelforurening sat efter arbejdsmiljøkrav for voksne mennesker. Det dur ikke, når der er tale om børn, der skal tilbringe hele dagen ude og inde 25 meter fra et graveområde. Læg dertil tung trafik, støj, partikelforurening og som i Stenrand: jordpåfyldning med risiko for at drikkevandsforurening.

Det stiller meget højere krav til en reduktion af belastningen af omverdenen. Og det er nok også grunden til at regionens nye råstofplan fik rekordmange høringssvar.

Men råstofindvindingen rummer rent faktisk en kæmpe mulighed for at skabe udvikling og værdi for mennesker og natur ude i de områder, hvor der graves. Vi kan sikre vores drikkevand og skabe nye næringsfattige naturområder og naturkiler, der kan forbinde den mere beskyttede natur. Mere og mere sammenhængende offentlig adgang åbner store muligheder for at lave langt flere rekreative områder, der fra start er tænkt ind i naturen f.eks. vandre-, cykel- og rideruter, vandsport, fiskeri mm.

Landdistrikterne stiller lokalmiljø, folkesundhed, drikkevand og natur til rådighed for, at vi kan blive ved med at få ressourcer til byggeri- og anlægsarbejde. Hvis vi ikke skal knække over mellem land og by, skal mere af den værdi betales tilbage til naboerne. Når vi taler grusgrave er det i form af ny natur, rekreative områder med offentlig adgang, rent drikkevand og meget færre gener under udgravning.

Derfor har vi har brug for en opdateret råstoflov, der både beskytter drikkevand, natur og naboer, og som giver meget mere værdi tilbage til landdistrikterne. Råstofudvinding kan ikke være det vilde vesten i 2026, hvor en region kan gå imod både kommunens og forsyningens advarsler, når det gælder noget så grundlæggende som rent drikkevand.

Vi skal have stramme statslige regler, der ikke kan fortolkes efter behov. Det handler om højere miljøkrav, bedre tilsyn, strammere krav til afslutning, sammenhængende trafikplanlægning og ikke mindst reetablering og offentlig adgang til de nye områder.

Vi har brug for en ny Råstoflov.

Mette Hvid Brockmann, folketingskandidat for Radikale Venstre Kalundborg, Odsherred og Holbæk