Vi skal rykke sammen i bussen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

To butikker lukker i gågaden i Kalundborg inden længe, og det har fået købmand Michael Skovgaard Rasmussen og Pernille Hartmann Labusz, der begge sidder i bestyrelsen i handelsstandsforeningen Vores Kalundborg, og Michael Skovgaard Rasmussen ligeledes i bestyrelsen i Kalundborgegnens Erhvervsråd, til at tage bladet fra munden, da de begge er meget bekymrede for handelslivet i Kalundborg by.

Købmand Michael Skovgaard Rasmussen og Pernille Hartmann Labusz, der sidder som Site Management Coordinator ved Novonesis, efterspørger en strategisk byudvikling i Kalundborg. De mener, at Kalundborg Kommune bør bidrage meget mere og derudover ser de to ingen anden udvej end, at vi nu går i takt og samler kræfterne. De vil derfor samle alle handelsstandsforeninger under ét erhvervsråd - Kalundborgegnens Erhvervsråd og herunder et fælles Handelsråd. De to repræsenterer til sammen både industri og handelsliv samt de sidder som bestyrelsesmedlemmer i Vores Kalundborg og Kalundborgegnens Erhvervsråd, ligesom Pernille Hartmann Labusz er formand for Markedsføringsudvalget i Kalundborg.

Vil have handelsråd under erhvervsråd

Michael Skovgaard Rasmussen sætter det enkelt op. Byen skal prioritere, og man skal bruge ressourcerne rigtigt – det mener han bedst gøres ved at samle alt under ét tag – med et handelsråd under Erhvervsrådet. Det hele skal altså strategisk samles under Kalundborgegens Erhvervsråd, og der etableres aktivitetsudvalg i de enkelte byer.

”Vi vil gerne opretholde et handelsråd, som skal ligge i et regi i erhvervsrådet. Handelsrådet skal varetage handelslivet i kommunen. Andre byer har stor succes med det her, se bare på fx Varde, Aabenraa, Horsens osv., men fælles for dem alle er, at de har væsentligt større ressourcer end Kalundborg,” siger han, og fortsætter: ”Hvis ikke man i Kalundborg Kommune forstår, at Kalundborg er fyrtårnet i kommunen, så dør byen. Bor man fx i Havnsø eller i Høng, skal man have lyst til at køre mod Kalundborg i stedet for Slagelse og Holbæk. Det gælder altså om at holde indbyggerne i kommunen fremfor, at de kører til de omkringliggende byer. Tingene skal arbejde sammen. Vi skal støtte op om alle de gode tiltag, der er. Men det koster, og det skal kommunen forstå. Støtter man ikke handelslivet, koster det bosætning og rekruttering – og det har vi netop ikke råd til, når de store virksomheder i byen skriger på arbejdskraft og bosætning i forlængelse heraf.”

Det andet ben er kommunen

Michael Skovgaard Rasmussen forstår heller ikke, hvorfor Kalundborg er den by med mest vækst, men den by, hvor kommunen bruger færrest midler på strategisk byudvikling.

”Hvorfor er vi den kommune i hele regionen, der bruger mindst på erhvervsråd og strategisk byudvikling, men den kommune med mest vækst? Vi er den kommune, der har mest brug for en bosætningsstrategi og rekruttering, da de store virksomheder råber på arbejdskraft. Det andet ben er netop, at kommunen er nødt til at prioritere flere midler til strategisk byudvikling, det understøtter bosætning og arbejdskraft. Skal vi have råd til at udvikle ting, kræver det at kommunen spenderer flere ressourcer. Erhvervsrådet kan gøre en forskel, hvis pengene er der. Kommunalbestyrelsen er nødsaget til at prioritere det her, og gør de ikke det, får vi aldrig succes. Det er en relativ lille investering, der kan give et stort output. Større overskud fører til lettere rekruttering, der igen fører til flere tilflyttere. Vi er en kommune i vækst, men det kan man ikke se på handelslivet. Kalundborg har et enormt potentiale, men vi skal udnytte det. Det er lykkedes for andre kommuner, men det kræver, at kommune, industri, foreninger og handelsliv spiller sammen. I forhold til andre cityforeninger er tilskuddet væsentlig mindre i Kalundborg, fx tror mange, at julebelysningen i midtbyen er betalt af kommunen, men det er den ikke. Den er betalt af Vores Kalundborg,” siger købmanden, og giver et eksempel med Fredericia: ”Fx tjente butikkerne mere den ene dag, de afholdte Sommerrock i Fredericia, end de gør på den største dag i julehandlen. Sommerrock bliver afholdt hvert år, og kommunen bidrager med et stort beløb.”

Pernille Hartmann Labusz supplerer: ”Alle har et ansvar - borgerne, butikkerne, industrien og kommunen. Vi er alle nødt til at tænke på en anden måde nu. De kommuner, hvor det lykkedes, er de kommuner, der får massiv opbakning både kommunalt og fra industrien. Der sker rigtig meget i byen, og vi skal optimere ved at rykke sammen i bussen.”

”DDR-parkeringspladsen” som eksempel

”Hvis man ser på DDR parkeringspladsen, som vi kalder parkeringspladsen mellem Kordilgade og Bredgade, så udover, at den i høj grad burde istandsættes, mangler der også parkeringspladser til kunderne i byen,” siger Pernille Hartmann Labusz, og bliver suppleret af Michael Skovgaard Rasmussen: ”Der burde være parkeringspladser til personale nede bag ved banegården således, at parkeringspladsen ikke allerede er fyldt 2/3, når butikkerne åbner kl. 10. Hvis ikke der er parkering tilgængelig for kunderne i midtbyen, handler de på nettet i stedet.”

Derudover påpeger han, at hvis man kommer til Kalundborg og ikke kender midtbyen, er det meget svært at vide, at man kan komme til gågaden via alle de små byporte/gårde, der ligger langs med den ramponerede parkeringsplads.

Novonesis rækker ud til erhvervsrådet

”Novonesis har i øvrigt også rakt ud til Kalundborgegnens Erhvervsråd, fordi vi har brug for, at der er nogle der står i spidsen for en ordentlig strategisk byudvikling. Vi vil gerne hjælpe ved at være aktive i Vores Kalundborg og markedsføringsudvalget, men vi skal rykke sammen i bussen. Som det er nu skyder folk i øst og i vest,” fortæller Pernille Hartmann Labusz.

Michael Skovgaard Rasmussen understreger, at fortsætter man ned ad den samme vej, hvor handelslivet lider, vil det aldrig ændre sig.

”Gør vi det samme, får vi det samme. Vi er nødt til at gøre noget andet, for det vi gør, virker jo ikke. Kommunen er nødsaget til at understøtte, så man kan få musklerne til en strategisk byudvikling. Vi oplever, at der er sindssygt mange ildsjæle i Kalundborg, men vi skal sikre os, at de her ildsjæle snakker sammen således, at vi alle går i takt,” siger han, og Pernille Hartmann Labusz slutter af med at sige: ”Ingen kan løfte alt, man alle kan løfte lidt.”

RETTELSE: Når Michael Skovgaard Rasmussen udtaler, at julebelysningen i midtbyen er betalt af Vores Kalundborg, er det ikke rigtigt. Julebelysningen, som har kostet 800.000 kr., er betalt af Kalundborg Kommune med Få Det Fikset midler tilbage i 2020.