Velkomsten til Højbyen er en skandale
Læserbrev: Velkomsten til Højbyen er en skandale
I 12 år har Tommy Dinesen og med ham Højbyens Beboerforening kæmpet en brav kamp for Højbyen. Tommy Dinesen har måttet erkende, at den kamp han og hans forening har kæmpet, har været en sej kamp op ad bakke.
Højbyen rummer et antal velbevarede middelalder bygninger, så den uden problemer kan sammenlignes med Ribe. Forskellen er blot, at i Ribe er det ikke kun ejerne af de bevaringsværdige og fredede bygninger, der hæger om kvarteret / byen.
Det er tankevækkende, at vores Højby rummer en enestående kirke, som nærmest altid indgår i billeder, der bruges, når Kalundborg skal promoveres. I øjeblikket er der store renoveringer i gang netop med kirken og nabobygningerne. Hele kirkemiljøet vil, når projekterne er gennemført, medvirke til, at Vor Frue tåler at sammenlignes med fx Roskilde Domkirke til trods for, at der jo ikke er tale om en domkirke.
Det nærmer sig katastrofer, hvis man fokuserer på de tre "indfaldsveje" til Højbyen, nemlig indgangen ved Lokalarkivet, Skibslågen og Dronningebroen. Alle tre steder er der tale om forhold, Kalundborg Kommune for længst burde ha' bragt i orden. Der er ingen tvivl om, at kommunen drømmer om mange gæster i form af turister samt de gæster, hele det enorme Novo-projekt, der netop nu er i gang, genererer, samt mange studerende, som man håber på de forskellige studier vil tiltrække. Alle disse turister/ gæster bliver mødt af en trappe, Skibslågen, som kun meget vanskeligt kan passeres - og slet ikke, når de rudimentære trappetrin er fugtige. Dronningebroen må slet ikke bruges - råddenskab har gjort den uanvendelig. Indtil videre kan der ikke siges noget om, hvornår broen kan / må bruges.
En hel speciel "katastrofe" er den forfatning, man byder velkommen til Højbyen på.
En gruppe af byens borgere har formået at få - vi må vel efterhånden godt sige "vores" særdeles dygtige kunstner, Maja Lisa Engelhardt til at frembringe et stort kunstværk, der viser J. Th. Lundbye på den ene side af det stærkt trafikerede kryds ved Lokalarkivet. Netop foran Lokalarkivet vis á vis Kaalund Kloster *) står endnu en Maja Lisa Engelhardt figur - Lundbyes alter ego, Sindre. End ikke, da de to kunstværker under meget festivitas blev afsløret og placeret dèr var det faldet Kalundborg Kommune ind at få renoveret bygningen med Lokalarkivet. Bygningen fremstår i en hel utilstedelig forfatning, som nærmest må karakteriseres som en skan-dale, al den stund, det netop er der, hovedindfaldsvejen til Højbyen er.
Den lange artikel med Tommy Dinesen, avisen bragte forleden, havde overskriften "Der har været langt mellem snapsene". Hvis vi skal blive i det sprog, har der vel været så langt mellem snapsene, at der er tale om, at det har været helt tørlagt.
Det er en prisværdig kamp, Tommy Dinensen har udkæmpet. Men det er meget forståeligt, at kræfterne og lysten er sluppet op.
*) Kaalund Kloster har Kalundborg Kommune indtil nu ejet. Men den karakteristiske bygning - nærmet på niveau med Vor Frue - "magtede" kommunen heller ikke at passe og pleje. Så nu siges der, at pensionskassen med de monstrøse punkthuse i Munkesøparken, har fået lov til at "transformere" bygningen til lejligheder.
Ejvind Bitsch
