Velbesøgt lokalopvisning i Raklev Gymnastikforeningen

Gymnaster viste sæsonens resultater frem for publikum lørdag i Røsnæshallen.

Velbesøgt lokalopvisning i Raklev Gymnastikforeningen
Lørdag afholdt Raklev Gymnastikforeningen lokalopvisning. Et af de nye hold i foreningen er Bounce Foto: Thomas Gosch.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Gymnaster viste sæsonens resultater frem for publikum lørdag i Røsnæshallen i Kalundborg.

Lørdag afholdt Raklev Gymnastikforeningen lokalopvisning, hvor foreningens mange hold indtog gulvet og viste, hvad de har arbejdet med gennem sæsonen.

Efter måneders træning kunne publikum opleve et alsidigt program, der bød på både rytme, folkedans, spring, dans og fællessang. De energiske opvisninger vidnede om stor indsats og engagement fra gymnasterne.

Dørene åbnede kl. 12, og gæsterne havde mulighed for at sikre sig gode pladser inden faneindmarchen, som markerede starten på arrangementet. Raklev Gymnastikforening kunne berette, at mere end 400 havde fundet vej til hallen.

Lokalopvisningen satte punktum for sæsonen, og traditionen tro blev dagen rundet af med fest for foreningens medlemmer om aftenen.

Del