Læserbrev: Vejarbejde
På Røsnæsvej er der 2 steder skilte, som fortæller at der er vejarbejde, men der har ikke været skyggen af vejarbejde den sidste måned.
Hvert år er der kampagner, som maner til forsigtig kørsel ved vejarbejde og det er fuldt berettiget, der skal køres med forsigtighed.
Det vil dog være en god ide, hvis entreprenørerne retter op på sjusket skiltning, og kun skilter vejarbejde når det er aktuelt. Skiltningen på Røsnæsvej gør jo at man ikke tager tavlen alvorligt.
På Røsnæsvej skal der blot skiltes med tavlen: Anden fare med undertekst.
Med venlig hilsen
Erik Ebdrup