Usle forhold i det gamle rådhus førte til opførelsen af et nyt

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Forhenværende kommunaldirektør Anders Villadsen står bag en imponerende detaljeret beretning om historien bag Det grå Rådhus på Torvet.

Nysgerrighed!

Sådan begrunder forhenværende kommunaldirektør Anders Villadsen sit store arbejde med at kortlægge historien bag Det grå Rådhus på Torvet.

Sigtet med denne fortælling er at dokumentere, hvorfor og hvorledes det blev besluttet at opføre et nyt rådhus på Torvet i Kalundborg i 1850’erne, og hvordan beslutningsprocessen og byggeriet i hovedtræk forløb.

Sådan skriver Villadsen i indledning til den historiske redegørelse, og han konstaterer med tilfredshed, at arkivalierne fra den gamle rådstue er både velordnede, velbevarede og tilgængelige på Rigsarkivet i København.

Det har gjort det muligt at skrive historien om byggeriet, og den er lang. Der gik nemlig syv år, fra rådhuskommissionen blev nedsat, til rådhuset blev indviet den 29. august 1854.

Der opstod mange problemer undervejs såsom pengemangel og fordyrelse af byggeriet, som nogen mente var for luksuriøst, så der måtte en reduktion af det oprindelige projekt til. Også treårskrigen og frygten for kolera var med til at forsinke byggeriet.

Forberedelserne havde været i gang endnu længere, og Villadsen konstaterer, at det nye Råd-, ting- og arresthus, som det blev betegnet, blev indviet efter flere end 10 års forberedelse og rakte ind i to kongers regeringstid, fire amtmænds, tre borgmestres og en herredfogeds embedsperioder.

Invitation med trommeslag

Også de almindelige borgere skulle selvfølgelig have lejlighed til at se deres nye hus, så dagen efter den officielle indvielse blev der inviteret til åbent hus, hvor kalundborgenserne endelig kunne tage det færdige byggeri i øjesyn.

Borgmester Becker lod byens trommeslager bekendtgøre indbydelsen aftenen før således:

Det nye Raad- Thing og arresthus her i byen er til almindelig Eftersyn i morgen Eftermiddag fra kl. 3-6.

Det var før de sociale medier kunne tromme folk sammen, men det kunne altså en trommeslager.

Fanger i lænker

Det nye rådhus afløste det gamle i Adelgade 8, som kong Christian III i 1539 gav Kalundborg by skøde på til rådstue. Kælderen her var indrettet til arrest, hvor fangerne under kummerlige forhold sad lænket og ventede på deres dom. Fra kælderen kunne de høre forhandlingerne i rådssalen, for i stueetagen var der råd- og tingstue.

Gennem første halvdel af 1800-tallet stod de klart, at en erstatning for det gamle rådhus var hårdt tiltrængt. Lokalerne var for små til at kunne rumme en voksende kommunal aktivitet, og forholdene for arrestanterne var efterhånden ganske utidssvarende.

Den 20. oktober 1845 skrev kommunalbestyrelen til amtmand grev Moltke i Holbæk om nødvendigheden af opførelsen af et nyt rådshus med arresthus ”på grund af den ældre Raadstuebygnings usle tilstand”.

Efter at have været rådhus og arrest i mere end 300 år, kunne bygningen ikke længere honorere tidens krav.

Gældsfængsel ude i byen

For eksempel var der ikke plads til personer, der skulle i gældsfængsel, og til dem måtte kommunen undertiden leje lokaler ude i byen.

Det skete blandt andet i december 1850, da kommunen lejede et lokale hos hjulmand Petersen i Adelgade 11. Da tidpunktet for, at den nye arrest var færdig, nærmede sig, opsagde kommunen lejemålet.

Forhandlingerne mellem Holbæk amtsråd, Ars og Skippinge herreder og Kalundborg Kommune om opførelse af et fælles råd-, ting- og arresthus i Kalundborg blev indledt den 22. januar 1844. Omkostningerne blev fordelt, så herrederne skulle betale 2/3, mens kommunen skulle klare 1/3.

Arkitekt, professor og kongelig bygningsinspektør Frederik Ferdinand Friis i København tegnede de første skitser til det nye hus. Samarbejdet mellem kommunen og Friis var ikke så godt, og arkitekten fandt, at vejen fra København til Kalundborg var alt for lang og besværlig. Det var før jernbanens tid, og kommunen gik i stedet i samarbejde med arkitekt Jens Paul Jacobsen, der var Kgl. Bygnings- og materialforvalter i København.

Pengemangel

Så skulle det bygges, og Villadsen har en lang beretning om problemer bl.a. med at skaffe mursten. Flere leverandører var inde i billedet, deriblandt den aktive lensbaron Zytphen-Adeler på Dragsholm, men der var problemer med at skaffe penge til bygningsmaterialer. Det skyldtes blandt andet, at et lån, som herrederne søgte i Kongens Kasse ikke blev bevilget, og i 1848 måtte byggearbejdet stoppe midliertidigt.

I eftersommeren 1851 var byggeriet stadig ikke kommet i gang på grund af pengemangel hos både amt og kommune, og såvel amt og herreder som kommunen gjorde gennem årene en ihærdig indsats for at få fat i kapital. En oversigt over optagne lån viser, at Kalundborg kommunes økonomi må have været anstrengt i hele byggefasen, konkluderer Anders Villadsen.

En opfattelse af at projektet var for luksuriøst synes at have ligget over det som en skygge, og den nye bygnings dimensioner endte da også med efter mange forhandlinger, godt beskrevet af Villadsen, at blive reduceret. Ellers havde byggeriet været for dyrt at gennemføre.

Efter pausen kunne byggeriet genoptages i 1852, og den unge arkitekt Vilhelm Tvede blev ansat som konduktør.

Krig mærkedes også i Kalundborg

Med til at forsinke sagen var også udefra kommende begivenheder. Treårskrigen i hertugdømmerne kunne mærkes i Kalundborg. Der blev indkaldt mandskab til tjeneste i hæren, og priserne på byggematerialer steg.

Frygten for at koleraepidemien, der var opstået i København i 1853, skulle ramme Kalundborg, kan også have indvirket på kommunalbestyrelsens manøvrefrihed og dermed sinket dens øvrige forretninger, skriver Villadsen som en mulig forklaring på den langvarige byggesag.

Som det sker for de fleste større byggerier, greb også vejret ind og påvirkede byggeriet. Konduktør Tvede konstaterede således i december 1853, ”at man på grund af den fugtige Åarstid ikke med Fordeel kan gjøre det lidet manglende færdigt”.

I sin afslutning konkluderer Anders Villadsen, at der hos de involverede myndigheder var en fælles vilje til at gennemføre det store projekt. Og til trods for at meningerne ind imellem brødes, og kameler måtte sluges, nåede parterne frem til et resultat, som de alle kunne stå inde for.

Han har foræret sin lange og detaljerige beretning om rådhusbyggeriet til Kalundborg Lokalarkiv.

Nye funktioner

Færdigt blev rådhuset, og det står der stadig, dog med andre funktioner end i starten for 170 år siden.

Det fortæller Palle Bruun Olsen om i en artikel i årbogen Fra Holbæk Amt 2004 i anledning af 150 året for rådhusets indvielse.

Væksten i kommunale opgaver medførte, at rådhuset i starten af 1960’erne blev for trangt til de mange kommunale medarbejdere i administrationen.

Lyserødt blev det ikke

I dag rummer Det grå Rådhus en del af Jobcentret. Gråt var det engang, og sådan kaldes det stadig i folkemunde. I dag må det vel nærmere betegnes som svagt lysegult. Anders Villadsen røber, at han, da bygningen skulle have en gang maling, foreslog, at den skulle males lyserød ligesom den franske ambassade på Kongens Nytorv. Det forslag blev dog forkastet.

Byrådet var efter kommunesammenlægningen i 1970 flyttet tilbage til den nyistandsatte byrådssal i det gamle rådhus i Adelgade.

Det blev for trangt efter den seneste kommunesammenlægning i 2007, og nu holder kommunalbestyrelsen sine møder i det nye rådhus på Holbækvej.