Uopmærksomhed: Bil rullede ned af skrænt

Den 19-årige slap umiddelbart uskadt fra uheldet, men blev kørt til kontrol på sygehuset.

Uopmærksomhed: Bil rullede ned af skrænt

Af Jens Nielsen

En 19-årig ung mand rullede flere gange rundt med sin bil torsdag eftermiddag. Ifølge politiet skyldes uheldet uopmærksomhed.

I forbindelse med kørsel i østgående retning på Søvejen ved Jerslev, torsdag eftermiddag, trak en 19-årig mand fra Slagelse grundet uopmærksomhed over i den modkørende vognbane.

I den forbindelse foretog den 19-årige en undvigemanøvre for at undgå påkørsel af en modkørende personbil. Det resulterede i, at manden påkørte en indhegning, og bilen fortsatte ca. 80 meter frem, hvor den bl.a. rullede rundt flere gang ud over en 45 grader stejl skrænt.

Den 19-årige slap umiddelbart uskadt fra uheldet, men blev kørt til kontrol på sygehuset. Sagen vil blive håndteret af forsikringen oplyser Midt- og Vestsjællands Politi

Del