Unge på ulovlige løbehjul
Flere unge kom kørende på ulovlige el-løbehjul.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Tirsdag middag bemærkede lokalpolitiet på Kystvejen en 14-årig lokal dreng, der kom kørende på tilsyneladende et ulovligt el-løbehjul, der kunne køre omkring 45 km/t. Forældrene blev tilkaldt og orienteret om reglerne om løbehjul.
Sidst på eftermiddagen var det en 13-årig dreng, som kom kørende på el-løbehjul på Bytorvet i Gørlev. Han kørte uden hjelm, uden det pligtige lys tændt og havde desuden en kammerat med bagpå løbehjulet.
Da patruljen fra lokalpolitiet gav tegn til at drengen skulle standse, fortsatte han sin kørsel og forsøgte at slippe væk fra politiet. Til sidst fik patruljen fat i ham, og forældrene blev tilkaldt og orienteret om sagen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag.
Læs mere om hvilke regler, der gælder, når man kører på el-løbehjul: https://sikkertrafik.dk/rad-og-viden/sma-el-koretojer/el-lobehjul/