Unge flygter fra regionen – også fra Kalundborg
Kalundborg klarer sig ikke godt, hvad angår fald af unge i kommunen i fremtiden.
![Unge flygter fra regionen – også fra Kalundborg](/media/jtajbd5e/colourbox53532826.jpg?width=50)
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Det ser ud til, at der vil komme et markant fald af unge i hele regionen, herunder også i Kalundborg Kommune.
Ifølge en ny analyse, der er foretaget af SMVdanmark på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, vil unge flygte fra regionen de næste mange år. Ifølge befolkningsfremskrivningen står antallet af unge i aldersgruppen 15 til 19 år til at falde med hele 35.600 personer frem mod 2040, og det er dårligt nyt for især regionens yderkommuner.
Ifølge analysen risikerer flere af yderkommunerne at have mere end 25 pct. færre unge mellem 15 og 19 år i 2040 sammenlignet med i dag. Værst ser det ud for Kalundborg, Odsherred, Vordingborg og Lolland. Det forventede fald i Kalundborg Kommune i 2040 er på 25,1 pct. Omvendt står storbyerne København og Århus til en tilgang af unge i aldersgruppen trods flere uddannelser er flyttet væk fra storbyen, og bl.a. Kalundborg Kommune har fået flere uddannelser til byen.
TVØst har forsøgt at få en kommentar fra blandt andet borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), men han er på ferie pt., oplyser kommunikationsafdelingen i Kalundborg Kommune.
Kilde: DST & SMVdanmark