Ung knallertkører stak af efter uheld

Ung knallertkører stak af efter uheld

Af Jens Nielsen

En 16-årig ung mand uden knallertkørekort valgte at stikke af fra et færdselsuheld, men kom senere retur sammen med sin mor.

Mandag midt på eftermiddag påkørte en ung knallertfører en bilist på Banegårdspladsen i Kalundborg. Bilen blev ramt på højre hjørne, men knallerten kørte videre efter sammenstødet. Så den 54-årig kvinde fra Kalundborg, som førte bilen, ringede til politiet.



Senere kom den 16-årige unge mand, som havde ført knallerten tilbage til stedet sammen med sin mor. Det viste sig, at han ikke havde et knallertkørekort, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet optog rapport i sagen, og underrettede de sociale myndigheder.

Del