Udvider med outlet afdeling

Lokalet er nu blevet sat i stand, der er lagt nyt gulv og malet og efterhånden er der fyldt godt med varer ind til billige priser.

Udvider med outlet afdeling
Nikolaj Schädler fra Garant Kalundborg i den nye outlet afdeling. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Garant på Nørre Allé i Kalundborg har udvidet deres store forretning med yderligere 150 kvadratmeter til et helt nyt outletområde. Her er der mange gode tilbud.

Den store Garant forretning på Nørre Allé er nu blevet endnu større. Et lagerrum i tilknytning til forretningen blev ledigt og Nikolaj Schädler fra Garant Kalundborg så mulighederne for at lave en afdeling med outlet.

Lokalet er nu blevet sat i stand, der er lagt nyt gulv og malet og efterhånden er der fyldt godt med varer ind til billige priser.

Vores nye outlet afdeling har en masse udgåede varer, restpartier som vi har købt op, bl.a. gulvfliser som vi kan sælge til halv pris. Vi kan også sælge assorterede tæppefliser fra Egetæpper til bare 100 kr. pr. kvadratmeter, det er billigt. Der er også flere forskellige tæpperester og rester af gulvbelægning, så det er meningen med vores nye outlet afdeling,” fortæller Nikolaj Schädler.

Den nye outlet afdeling hos Garant Kalundborg har samme åbningstider som resten af forretningen.

Del