Udsmykning af Kalundborg centrum

Udsmykning af Kalundborg centrum

Læserbrev: Udsmykning af Kalundborg centrum

Et stort tillykke med at Kalundborg Kommune har fået tilsagn om 6,9 millioner kroner til udvikling af bymidten af Kalundborg.

Formanden for teknik- og miljøudvalget Jacob Beck Jensen var hurtigt ude og oplyse, at han var glad for donationen, som han mente kunne bruges til at renovere parkeringspladsen i Bredgade lidt mere end hvad der indtil nu er bevilget penge til. Jeg håber ikke han mener det alvorligt, hvad jeg nok alligevel er bange for. Pengene skal ikke bruges for at kommunen kan spare penge på anlægsbudgettet, men er tænkt netop på en udvikling af bymidten, hvilket uden overdrivelse kan siges at være påkrævet.

Et lille eksempel er blomsterkummerne, som står placeret rundt omkring i bymidten. På nær et par stykker er de stadig ”pyntet” med halvvisne grantræer fra julen (se billede). Jeg var i Roskilde forleden og så hvordan det også kan gøres (se billede). Dette er bare et lille skrækeksempel på hvor lidt opmærksomhed bymidten i Kalundborg får i kommunen. Men Jacob Beck Jensen har nok en god forklaring på dette, ligesom han næsten hver uge er ude i medierne med undskyldninger/forklaringer på de mange dårlige sager, der præger det tekniske område i Kalundborg Kommune.

Med venlig hilsen

Henrik Petersson

Del