Ude af Kontrol sparker gang i nyt diskotek

Titlerne på hits som ’Suger Coke Fra Dit Røvhul’, ’Bajere & Streger’ og ’Lækker Krop Grimt Fjæs’ forklarer måske hvorfor radioen ikke spiller gruppen så tit, men publikum kender dem.

Ude af Kontrol sparker gang i nyt diskotek
Langfredag står Ude af Kontrol på scenen på Club K52 i Kordilgade i Kalundborg, som for første gang slår dørene op med ny ejer. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det bliver rap gruppen Ude af Kontrol som slår gang i festen når Club K52 i Kalundborg slår dørene op langfredag. 

Mens dele af Danmark er optaget af at diskutere lighed og personlige grænser, har rap gruppen Ude af Kontrol kæmpesucces med at gå over stregen. De rapper om alkohol, sex og hårde stoffer og har over 70 millioner afspilninger på Spotify alene.

Titlerne på hits som ’Suger Coke Fra Dit Røvhul’, ’Bajere & Streger’ og ’Lækker Krop Grimt Fjæs’ forklarer måske hvorfor radioen ikke spiller gruppen så tit, men publikum kender dem.

Langfredag står Englando, Balken og Munken, som udgør Ude af Kontrol, på scenen på Club K52 i Kordilgade i Kalundborg, som for første slår dørene op med ny ejer.

Det er Alice Børger, der også ejer Høng Centerpub samt Rosen Bodega og Teater Caféen i Slagelse, som er ny ejer af diskoteket på Øen i Kalundborg, som fremover hedder Club K52.

Diskotek klar til åbning med ny ejer og nyt koncept

Del