Tyveri af vildmarksbad

Ejeren tog selv til stedet og konstaterede, at det var hans bad, der stod på traileren.

Tyveri af vildmarksbad
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Onsdag sidst på eftermiddagen kørte politiet til en anmeldelse om, at ejeren af et sommerhus i Gørlev havde fået stjålet sit vildmarksbad.

Ejeren havde selv efterlyst badet i diverse Facebook-grupper og havde ad den vej fået et tip om, at der på en vej i området holdt en trailer med netop et vildmarksbad på ladet. Ejeren tog selv til stedet og konstaterede, at det var hans bad, der stod på traileren.

På stedet fik politiet kontakt til en 29-årig mand fra Kalundborg, som kom med en noget vævende forklaring på, hvorfor vildmarksbadet stod foran huset. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport torsdag.

Del