Tyrfings spejlglatte dæk

Fordi færgen er åben i begge ender, strømmer vandet ind over dækket og ind over bilerne, og de gående passagerer skal ud på et isglat bildæk, når de skal fra borde.

Det har flere passagerer henvendt sig til TV-Kalundborg om. En af dem er Rolf Nielsen.

“Vi var flere gående, som skøjtede rundt, da vi måtte gå ombord på Molslinjens nye færge Tyrfing. Handicappede har ikke lov til at sejle med Tyrfing, og vi, som vover os ind over det spejlglatte vogndæk, var i fare for fald - det sejler på sikkerheden for Molslinjen,” skriver Rolf Nielsen i en mail.

Også Torsten Ellermann Eriksen har oplevet kritisable forhold på Tyrfing.

“Jeg så en ældre passager med rollator, der skulle gå spidsrod mellem bilerne for at komme fra borde. En dag går det galt,” mener han.

Vejret og den manglende varme

Den kritik er blevet forelagt for Molslinjen, som har svaret tilbage:

“Med den vindretning og kuling, der er lige nu, kommer der røgvand ind over visiret, når vi sejler mod Kalundborg. Og sammenholdt med de temperaturer, vi har lige nu, så er der risiko for overisning. Hvis vores varmeanlæg havde været velfungerende, så havde varmen fra maskinen formentlig kunnet holde dækket isfrit,” skriver pressechef for Molslinjen, Jesper Maack.

Han oplyser videre, at besætningen ombord gør alt, hvad der er muligt med glatførebekæmpelse på vogndækket med saltning og rydning.

“Når vejrsituationen er, som den er, holder bilerne ikke helt fremme ved visiret. Alt trafik stoppes inde under overbygningen for at minimere gener for bilerne,” skriver Jesper Maack.

En passager skriver dog også, at de opsatte varmeblæsere i weekenden gav god varme på overfarten.

Åbne færger er kendt fra andre ruter

Men hvorfor har Molslinjen i det hele taget valgt en åben færge?

Til det skriver Molslinjen, at det er efterhånden en kendt model for øfærger, som er kendt fra andre ruter i Danmark, for eksempel fra Langeland og på Øresund. Passagerer på vogndæk er altså også velkendt på mange ruter.

“Fordelen med åbne vogndæk er, at skibet har en lavere lightship-vægt, der betyder bedre skroglinjer og mindre energiforbrug. Derudover kan der medtages farligt gods,” skriver Jesper Maack.

Han skriver også, at landgangstårne med elevator stort set kun bruges på Bornholm.

“Men der er også mere end to millioner rejsende hvert år,” skriver han.

Elevatoren forventes at komme i drift i dag

Med hensyn til problematikken om det ødelagte kredskort, som gør, at elevatoren ikke virker, og at gangbesværede og handicappede ikke kan tage færgen, oplyser Molslinjen, at da Søfartsstyrelsen synede færgen, virkede elevatoren.

“Under synet skulle færgen lave en såkaldt black-out test, hvilket vil sige, at al strømforsyning i skibet skal slukkes for at få bekræftet, at nødforsyning kan genetablere strømforsyningen. Det er i forbindelse med den test, at et kredskort er brændt af på elevatoren. Søfartsstyrelsen skal håndhæve, at der under overfarterne ikke befinder sig personer på vogndækket,” forklarer Jesper Maack.

Der var elevator-reparatør mandag, og Molslinjen forventer, at elevatoren kommer i drift tirsdag.