Tre unge stjal og smadrede kørestol
Lørdag først på aftenen stjal og ødelagde tre unge drenge en kørestol fra Nyvangsparkens Plejecenter.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag først på aftenen, mellem kl. 17.15 og kl.17.40 stjal og ødelagde tre unge drenge en kørestol fra Nyvangsparkens Plejecenter.
I den lokale Facebookgruppe 4400 Kalundborg efterlyser man nu drengene og forældrene til drengene, der stjal og ødelagde en kørestol fra Nyvangsparken i Kalundborg lørdag aften. Kørestolen ligger nu i den hæk, som drengene til slut kørte den ind i.
Kørestolen blev stjålet fra en have i plejeboligerne ved Nyvangsparkens Plejecenter. Hændelsen er meldt til politiet, og man rækker nu ud efter forældrene til drengene således, at man kan tage en snak med de unge samt finde ud af mht. erstatning for den ødelagte kørestol.
Drengene beskrives således i opslaget:
- Dreng 1: Kørte kørestolen - sort hættetrøje, jeans, NY kasket og lyshåret.
- Dreng 2: Grå hættetrøje og mørk kasket.
- Dreng 3: Sort hættetrøje og militærbukser.