Tre aktiviteter hos Turistforeningen

Fredag den 9. januar tager Kalundborg Turistforening og Kalundborg Bibliotek hul på nogle af årets aktiviteter. 

Tre aktiviteter hos Turistforeningen
Opera Mellem Himmel og Hav kommer til Kalundborg den 26. juni og give en opera galla koncert i Havneparken.

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Turistforening og Kalundborg Bibliotek inviterer til tre samtidige aktiviteter, der alle finder sted fredag den 9. januar fra klokken 14 ved turistforeningen i Kordilgade 36.

Første aktivitet er, at Kalundborg Bibliotekers kulturprogram for foråret 2026 udkommer og uddeles ved turistforeningen, og her vil det være muligt at møde og tale med personale fra biblioteket.

De 10 første der henter kulturprogrammet får noget varmt at drikke i Cafe Baggården.

Dernæst har Kalundborg Turistforening inviteret Opera Mellem Himmel og Hav til at komme sejlende til Kalundborg den 26. juni og give en opera galla koncert i Havneparken.

Operasanger Guido Paevatalu, leder af Opera Mellem Himmel og Hav, vil være til stede i turistforeningen fra klokken 14, hvor han vil fortælle om Opera Mellem Himmel og Hav-initiativet, hvem de er, hvilke operaer man kan forvente at høre uddrag fra ved koncerten i Havneparken fredag den 26. juni.

Og i Galleri Turist er der klokken 15 fernisering på udstilling af kunstneren Aina Regine Bjørnebo-Norsets værker. Kunstneren vil være til stede i galleriet.

Del