Trafikuheld i udskældt kryds igen - igen – igen

Der er en del materielle skader på begge varevogne, men heldigvis skete der ingen personskade ud over forskrækkelsen.

Trafikuheld i udskældt kryds igen - igen – igen
Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fredag sidst på eftermiddagen skete der igen et færdselsuheld i det udskældte kryds Holbækvej-Asmindrup-Højskolevej ved Asmindrup uden for Kalundborg. Denne gang var der heldigvis ingen personskade.

Gennem årene er der sket rigtigt mange uheld i lige netop dette kryds og fredag sidst på eftermiddagen var den så gal igen.

En varebil var bremset op for at svinge til venstre ad Asmindrup. Varevognen som kom bagved så ikke at den forankørende bil var stoppet og kørte op i bagenden af varevognen.

Der er en del materielle skader på begge varevogne, men heldigvis skete der ingen personskade ud over forskrækkelsen.

Der har gennem årene været en lang række af uheld i netop dette kryds, desværre også med dødelig udgang.

I foråret 2022 omkom en 44-årig kvinde i et voldsomt færdselsuheld i samme kryds.

Beboerne på Asmindrup har i flere år været frustrerede over forholdene og har flere gange kontaktet både Politiet og Vejdirektoratet uden at der er sket noget og med udsigt til en motorvej inden for en kort årrække er det nok tvivlsomt og krydset nogensinde bliver ændret.

Del