Tonajt LIVE
Man får et indblik i Flemming Jensens liv. Nissebandens grødnisse, Lunte, til teaterets kyniske spindoktor plus alt det ind imellem og frem til nu.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Torsdag den 18. september er der foredrag ved Flemming Jensen, og ligeledes fællesspisning i Vinde Helsinge Forsamlingshus.
Man får et indblik i Flemming Jensens liv. Nissebandens grødnisse, Lunte, til teaterets kyniske spindoktor plus alt det ind imellem og frem til nu. Revyerne, stand-up scenen, teateret, romanerne – her er virkeligt tale om et menneske, der har prøvet mange ting.
Skuespiller, dramatiker, instruktør, forfatter, farfar. Hvordan blev det alt sammen til? Hvad skete der bag scenen? Teatrets verbale road-movie på strejftog gennem den bredest mulige del af det danske kulturlandskab gennem de sidste mange år.
Nutiden, Grønland og dansk politik
Satiren og munterheden handler selvfølgelig primært om nutiden, men også om Grønland og dagens danske politik. Flemming Jensen fortæller om alt det sjove og spændende – og giver undervejs eksempler på viser, sange og monologer. Lige fra ”Ka’ du huske?” til ”Hov! Den dér er da helt nyskrevet!” Revyen, teateret og samfundsdebatten smelter sammen i stand-up format, og Flemming Jensen gør det hele både morsomt og meningsfuldt.
Foredrag og fællesspisning finder sted torsdag den 18. september kl. 18, foredrag kl. 19-21, i Vinde Helsinge Forsamlingshus. Det er Vinde Helsinge Forsamlingshus i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene, der står bag arrangementet.
Billetter købes via: https://vhforsamlingshus.dk/ Senest den 16. september kl. 18. Prisen er inkl. Fællesspisning og foredrag. Der er salg af diverse drikkevarer i løbet af aftenen. Der serveres kaffe og kage i pausen.
Læs mere via: www.kalundborglif.dk