Tomme busser

Tomme busser

Læserbrev: Tomme busser

I disse, for vores land så svære tider er det måske på tide, at se på busdriften i Kalundborg kommune.

Jeg bor på Raklev Skillevej hvor bus 552 kører forbi 60 gange på hverdage, 30 gange frem og tilbage, Kalundborg st - Raklev skole. Jeg kender ikke det nøjagtige passagertal, men ved at kikke ind i bussen må jeg konstaterer, at bussen langt de flest gange er gabende tom.

Der må kunne spares mange penge ved at sætte afgangene ned til det halve, og indsætte en mindre bus. 1 til 2 passager fylder ikke meget i en stor bus.

Den nuværende køreplan betyder, at bussen kører 312 km pr. dag på rute 552. Hvor langt går en stor bybus, på en dyr liter diesel ??

Det er selvfølgelig meget vigtig med adgang til offentlig transport, men når kun meget få benytter den, må der kunne ses på en bedre og billigere løsning.

Pengene der spares kunne nemt finde anvendelse i områder der er presset. 

Karsten Olsen

Raklev Skillevej 31

Del