To skoler i tilsyn

To skoler i tilsyn

Læserbrev: To skoler i tilsyn

Børne- og Undervisningsministeriet har sendt breve til Kommunalbestyrelsen. Selvom brevene er stilet til kommunalbestyrelsen, så er det ikke sådan, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen får en kopi af brevene eller orienteres om brevene. Det er ellers kommunalbestyrelsens medlemmer der har ansvaret for undervisningens kvalitet og at eleverne lærer det, de skal. Baggrunden for brevene er at ministeriet ikke kan godkende kommunens handlingsplaner for Gørlev Skole og Hvidebækskolen. Begge skoler er under tilsyn i ministeriet. Løsninger kan bl.a. være flere ressourcer og kompetencer til skolen.

Gørlev skole skal udarbejde en revideret handlingsplan med konkrete målbare delmål og mål. Løsninger i Gørlev Skole kan også være flere ressourcer, kompetencer til skolen, tiltag der kan ændre skolens elevsammensætning og beskyttelse af sårbare klasser. For år tilbage var der 25 % af eleverne der gik i fri- og privatskole i kommunen, det tal er nu steget til over 30 %. Skolernes vanskelige situation er ikke ny og ikke noget man kan skrive sig ud af, gennem strategier. Oppositionen har ved gentagne budgetforhandlinger påpeget nødvendigheden af flere ressourcer til Folkeskolen. Der mangler reel vilje i et flertal i kommunalbestyrelsen til at prioritere Folkeskolen og dens medarbejdere. Dette svigt rammer først og fremmest børnene.

Niels Erik Danielsen, kommunalbestyrelsesmedlem Enhedslisten Kalundborg.

Del