Test dine evner som Formel 1 kører til Forbrugerdagen

Til forbrugerdagen vil der være mulighed for at vinde flotte præmier.

Test dine evner som Formel 1 kører til Forbrugerdagen
Elgiganten i Kalundborg inviterer endnu engang til en stor forbrugerdag. Det foregår nu på fredag fra kl. 14-20. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fredag den 21. juni inviterer Elgiganten på Stejlhøj i Kalundborg til en stor Forbrugerdag. Her er der bl.a. mulighed for at teste evnerne som Formel 1 kører og samtidig deltage i flere konkurrence om fine præmier.

Elgiganten på Stejlhøj i Kalundborg inviterer alle interesserede indenfor til en kæmpe Forbrugerdag hvor hele 27 forskellige leverandører møder op med gode tilbud, masser af informationer og konkurrencer hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier.

Blandt præmierne er der bl.a. en Elektrolux stangstøvsuger til en værdi af 2.500, -, Steelseries Arctis Nova Pro trådløst gaming headset til en værdi af 2.439, - og en Gel Blaster til en værdi af 450,-

Der er også mulighed for at prøve evnerne som Formel 1 kører og få testet sine evner op mod Max Verstappen, Kevin Magnussen eller Lewis Hamilton.

Logitech kommer nemlig, i lighed med sidste år, med et avanceret Formel 1 rack hvor man med rat og pedaler selv styrer gennem alverdens racerbaner og tilmed mærker trykket fra farten i det indbyggede sæde og sikrer den ultimative og mest realistiske køreoplevelse. 

Forbrugerdagen hos Elgiganten i Kalundborg foregår nu på fredag d. 21. juni fra kl. 14 til 20 og her er der mulighed for at få svar på alt fra fladskærme til telefoner, køkkener, hvidevarer, og meget mere, det skal opleves. Udover mange gode tilbud på dagen har Elgiganten også lige sat gang i deres sommerudsalg.

Forbrugerdagen sætter også fokus på erhverv hvor Elgigantens B2B sælgere vil være til stede, der vil også være køkkensælgere til stede som har helt styr på de køkkenløsninger der tilbydes i Elgiganten.

Til forbrugerdagen er der også tænkt på de mindste. Der vil både være hoppeborg, slush ice og popcorn og til de voksne vil der være kaffe og kage.

Del