Teenager udsat for blufærdighedskrænkelse
Fredag eftermiddag anmeldte en ung kvinde, at hun havde været udsat for en meget ubehagelig oplevelse
Af TV-Kalundborg.dk kontakt@tv-kalundborg.dk
Fredag eftermiddag kort før kl. 15 anmeldte en 17-årig kvinde, at hun havde været udsat for en ubehagelig oplevelse kl. 11.15, da hun var på vej til et busstoppested på Slagelsevej i Høng.
En mand havde taget kontakt til den unge kvinde og peget på sit håndled, hvilket fik den unge kvinde til at vise ham sit ur. Manden greb fast i kvindens håndled og trak hende ind til sig. Han kyssede den unge kvinde 10-15 gange på kinden mens han holdt sine arme omkring hende. Bagefter kyssede han hende et par gange på halsen, hvorefter kvinden fik vredet sig fri og løb mod syd. Manden forsvandt i nordgående retning.
Manden beskrives som: mand, 65-80 år gammel, brun i huden, sort hår og gråt skæg. Han var iført hvidt tøj og en lille hvid hat. Manden medbragte en hvid stok.
Man bedes kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger i sagen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport mandag.