Teater for børn - kom og se historien om næsehornet Otto
Der er børneteater i Hal 1 over en rigtig klassiker. Kom og se 'Otto er et næsehorn'.
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
De fleste kender nok bogen om Otto, der er et næsehorn. Nu kan du opleve klassikeren som teaterstykke.
Lørdag den 22. november kan man opleve 'Otto er et næsehorn' med André Andersen SOLO teater. Der er to skuespillere er på scenen, og med deres 'klæd ud-kasse', leger de sig igennem den
eventyrlige fortælling om det gule næsehorn på anden sal, der bliver bragt til live af
Toppers trylleblyant og på lige så magisk vis, bringer liv til det gamle røde hus ved
havnen.
Det er en forestilling om at holde fast i barnet og fantasien, inden vi alle ender som en sur
bagerkone, vred ZOO-direktør eller en klog Hr. Løwe, der ved at: "Voksne skal ikke ha´
det sjovt, de skal ha´ det travlt!”.
Heldigvis findes der også Javakaffe, romkugler og et gult næsehorn, der kan lave om
på den slags.
”Otto er et næsehorn” er teater for børn fra seks år og vises i et samarbejde mellem Kalundborg
Biblioteker og Teaterforeningen Femkanten.
Praktiske oplysninger:
Dato: Lørdag 22. november 2025
Sted: Hal 1, Kalundborg hallerne
Arrangør: Kalundborg Biblioteker
Pris: 40 kroner
Billetter: Tilmelding nødvendig
Læs mere via: www.kalundborgbib.dk