Tag med på en humoristisk rundrejse

Nu er der mulighed for at få en aften fyldt med latter og humor, når Finn Nørbygaard tager deltagerne med på en humoristisk rundrejse.

 

Tag med på en humoristisk rundrejse
Kalundborg Biblioteker og Svebølle Biblioteksgruppe inviterer Finn Nørbygaard indenfor.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Biblioteker og Svebølle Biblioteksgruppe inviterer Finn Nørbygaard, en af Danmarks mest erfarne og populære komikere, indenfor til et spændende og underholdende foredrag omkring humor.

Torsdag den 25. januar på Svebølle Kvik Bibliotek i Svebølle Aktivitetscentre har man nu mulighed for at få en aften fyldt med latter og humor, når Finn Nørbygaard tager deltagerne med på en humoristisk rundrejse.

Finn Nørbygaard har i mange år arbejdet med humoren, og i dette foredrag giver han en række eksempler på, hvordan han egen fascination af humoren har udviklet sig og ændret sig gennem årene. Humoren er et forunderligt væsen, der har latter som mål. Humoren kan være spids, provokerende, pjattet, venlig eller ligegyldig. Med sit skarpe og originale humoristiske talent vil Finn Nørbygaard bl.a. komme ind på, hvordan humoren fungerer i reklamer samt, hvad latteren udløser af livsgivende processer i kroppen.

Kunne man tænke sig at være med til aftens arrangement, kan billetterne købes via Biblioteksets hjemmeside kalundborgbib.dk under ”det sker” eller hos bibliotekspersonalet i den betjente åbningstid. Arrangementet sker i samarbejde med Svebølle Biblioteksgruppe.

Del