Valg udskyder visning af film
En film om Hvidebækskolen må vige pladsen for folketingsvalget. Visningen udskydes en uge.
Elever samlet i skolegården på den nye Hvidebækskole. Privatfoto
Af Charlotte Koefoed charlotte@tv-kalundborg.dk
Hvidebæk Lokalhistoriske Forening havde planlagt en visning af en film om Hvidebækskolens 50 års jubilæum. Men så blev der udskrevet folketingsvalg.
En film om Hvidebækskolen må nu vige for folketingsvalget tirsdag den 24. marts. Den dag ville Hvidebæk Lokalhistoriske Forening have vist sine medlemmer en film om Hvidebækskolens 50 års jubilæum i 2006.
Men det kan ikke lade sig gøre, fordi Ubby Forsamlingshus skal bruges til valghandlingen, og Kalundborg Kommune har sat sig på lokalerne.
Det var nemlig her, filmen skulle have være vist.
"Vi har måttet flytte filmen en uge. Den bliver i stedet vist tirsdagen efter, den 31. marts, men på samme tidspunkt klokken 14," oplyser Hvidebæk Lokalhistoriske Forenings formand, Eide Jakobsen.