Nyt kommunalbestyrelsesmedlem: Mød Ivan Karlsson
På TV-Kalundborg præsenterer vi i de kommende dage de ti nye medlemmer af kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. De er alle kommet på kommunens hjemmeside, men her kan du læse lidt mere om, hvem de er. Mød Ivan Karlsson fra Gørlev, som er valgt ind for Dansk Folkeparti.
Navn:
Ivan Kjeldberg Karlsson
Hvilket parti er du valgt ind for:
Dansk Folkeparti
Hvor mange stemmer fik du:
130 personlige stemmer
Hvilket udvalg er du med i:
Børn og Familie, Social og Beskæftigelse samt Kalundborg Forsyning
Hvad er dine tanker om arbejdet i udvalget:
Jeg håber, at jeg kan være med til at ændre nogle ting til det bedre. Især på børne- og
familieområdet har jeg et stort ønske om at få indført skolemad, så børnene i folkeskolen har energi
og overskud hele dagen. På det sociale område vil jeg gerne arbejde for bedre forhold for
mennesker med handicap, og at vores hjemløse får adgang til varme og mad i vinterperioden.
Hvad er dine forudsætninger for at være med i udvalget:
Jeg har en stor interesse for samfundsforhold og en praktisk tilgang til problemløsning. Jeg går ind i
arbejdet med åbenhed, ansvarsfølelse og vilje til at lytte – og med fokus på løsninger, der kan
mærkes i hverdagen for borgerne.
Har du en mærkesag inden for området:
Jeg vil ikke pege på én enkelt mærkesag, da jeg tager stilling til alle sager og har en holdning til det
hele. For mig handler det om helheden og om at træffe de rigtige beslutninger fra sag til sag.
Alder:
49 år (lidt endnu)
Bopæl-by:
Gørlev
Hvad er dit civile arbejde:
Jeg studerer til diplomingeniør inden for byggeri og infrastruktur. Jeg har forsvaret min bachelor og
mangler et enkelt matematikkursus for at være helt færdig.